Angus Cloud
Samfund

Angus Clouds mor i Facebook-opslag: "Han havde ikke til hensigt at ende sit liv”

Af Sigrid Glavind 7. august 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: HBO / Scanpix / Ritzau
Siden Angus Clouds død har rygterne gået på, at 'Euphoria'-skuespilleren begik selvmord, men det afviser hans mor nu.

Har du brug for hjælp?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. ⁠

Du kan altid kontakte børnetelefonen på telefon: 116111.

Du kan også kontakte Livslinjen på tlf. 70 201 201 mellem kl. 11 og 05 alle ugens dage.

Angus Clouds mor afviser teorier om, at skuespilleren havde til hensigt at ende sit liv. Angus Clouds død sker få uger efter farens begravelse, hvilket har fået mange til at spekulere på, om dette fik den kun 25-årige skuespiller til at tage sit eget liv.

Moren, Lisa Cloud McLaughlin, skriver blandt andet i sit Facebook-opslag, at Angus Cloud havde en god dag forinden hans død.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Selvom min søn var i dyb sorg over sin fars alt for tidlige død, var hans sidste dag en glædelig dag. Han havde ikke til hensigt at ende sit liv”, forklarer Lisa Cloud McLaughlins i Facebook-opslaget.

Årsagen til Angus Clouds død er ikke offentliggjort endnu, men moren afviser ikke, at Angus Cloud kan være død af en overdosis. Hvis dette er årsagen, så mener hun dog ikke, at han havde intentioner om at tage en overdosis.

- Jeg ved ikke, om eller hvad han kan have puttet i sin krop," skriver McLaughlins i opslaget.

- Jeg ved kun, at han lagde hovedet på skrivebordet, hvor han arbejdede på projekter, faldt i søvn og vågnede ikke. Men det er helt klart, at han ikke havde til hensigt at ende sit liv, skriver hun.

Angus Cloud, var mest kendt for sin rolle i HBO-serien Euphoria. I 2019 fik Angus sin gennembrudsrolle som Fezco, en kærlig narkohandler, som holdt meget af karakteren Rue i "Euphoria", spillet af Zendaya.