Bekymrer du dig meget om klimaet? Det er du ikke alene om – sådan kan du tackle det
Måske har du hørt om sommerblues eller vinterdepression. Begreber, der nogle gange bruges til at beskrive en bestemt tilstand af dit humør på grund af årstiden.
For at koble humør og følelser sammen med vind, vejr eller årstid er ikke noget nyt. Men mange oplever at have negative følelser forbundet med vejret og klimaet hele året rundt på grund af klimakrisen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Kan du nikke genkendende til det? Så er du ikke alene.
I en undersøgelse foretaget for UNICEF og Institut for Menneskerettigheder svarer over 1/3 af alle folkeskoleelever mellem 12 år og 16 år nemlig, at de bekymrer sig så meget om klimaet, at det påvirker deres hverdag.
Undersøgelsen er foretaget på over 1000 grundskoleelever rundt omkring i Danmark. Her svarer 37 %, at de har bekymringer og tanker om klimaet, der går udover deres hverdag.
Vi har spurgt nogle af jer om, hvor meget I tænker på klimaet i jeres hverdag.
Tanker om fremtidens klima bekymrer de unge
Ida Gry Lindhardsen, Anna Basso Drong og Laura Henriksen går alle tre i 8. klasse. For dem kan klimakrisen nogle gange føles uvirkelig og svær at forholde sig til.
Tænker du over klimaet?
Anna: Det er noget, der i hvert fald strejfer min tanke.
Laura: Jeg tænker ikke så meget over det. Kun engang imellem.
Ida: Ja. Men det kan også virke som noget, der er meget langt væk. Det kan være svært at forholde sig til.
Påvirker din bekymring om klimaet din hverdag?
Anna: Ikke meget. Jeg tror, jeg tænker over det en gang om ugen cirka.
Laura: Kun hvis jeg for eksempel ser noget i nyhederne. Så kan jeg godt tænke: ”Er det det, jeg skal leve i? Og hvis jeg får børn, er det så det, de skal leve i?”
Ida: Kun når jeg tænker over, hvordan det kommer til at have indflydelse på mig i fremtiden.
Gør du noget konkret i hverdagen til fordel for klimaet?
Anna: Jeg går ret meget i genbrugsbutikker.
Laura: Jeg gør ikke den største indsats. I hvert fald ikke så meget, som man måske burde gøre. Men jeg synes, det kan være svært at finde ud af, hvad man kan bidrage med.
Ida: Ikke sådan helt vildt meget.
Hvad er klimabekymringer?
Klimabekymringer er alle de følelser, man kan have i forbindelse med klimakrisen. Det kan være følelser som for eksempel angst, bekymringer, tristhed, frygt, skam, afmagt og utryghed omkring fremtiden.
Følelserne er ikke farlige, selv om de kan være ubehagelige. Det er helt naturligt at opleve den slags følelser som en reaktion på foruroligende nyheder.
Klimabekymringer kan også blive kaldt for klimafrygt eller klimaubehag.
Hvis du har brug for nogen at snakke med, kan du ringe anonymt til Børnetelefonen, der altid har en klar til at snakke på 116 111. Du kan også blive klogere på dine klimabekymringer her.
Kilde: Børns Vilkår, klimapsykolog Solveig Roepstorff
Mindre kød, mere genbrug og en ekstra tur på cyklen
Astrid Winther Skot-Hansen, Dicte Billeschou Schack og Andrea Helmer Hansen er alle tre gået ud af 10. klasse inden sommerferien. De tænker alle tre en del på klimaet og prøver at tilpasse sig klimavenlige vaner.
Tænker du over klimaet?
Astrid: Ja, det vil jeg sige, at jeg gør. Jeg snakker også med mine venner og familie om det.
Dicte: Ja, det gør jeg.
Andrea: Ja.
Påvirker din bekymring om klimaet din hverdag?
Astrid: Ikke hver dag. Men jeg vil sige, at jeg bekymrer mig om det.
Dicte: Hvis jeg ser dårlige nyheder eller når FN’s klimarapporter kommer ud, kan jeg godt blive lidt bange for, hvordan fremtiden kommer til at se ud.
Andrea: Jeg bekymrer mig rimelig meget over klimaet, og prøver på at gøre forskellige ting i min hverdag for at leve mere klimavenligt.
Gør du noget konkret i hverdagen til fordel for klimaet?
Astrid: Hvis jeg bare skal have et måltid for mig selv, så spiser jeg næsten altid vegetarisk. Og så køber jeg genbrug.
Dicte: Jeg spiser mere vegetarisk, end jeg har gjort før. Og så prøver jeg at tage cyklen og offentlig transport så meget som muligt.
Andrea: Jeg cykler, og jeg spiser mindre oksekød og mere kylling eller vegetarisk. Og så går jeg kun i genbrugstøj.
Du reagerer forskelligt på dine bekymringer
Når vi får en dårlig fornemmelse nede i maven over klimaet eller har svært ved forholde os til krisen, så er det helt normalt, at vi reagerer forskelligt på den ifølge klimapsykolog Solveig Roepstorff.
Nogle har mest lyst til at trække dynen over hovedet og scrolle videre på TikTok, andre griber megafonen og råber politikerne op foran Christiansborg.
Vores medfødte alarmberedskaber resulterer i tre forskellige reaktioner:
Vi kæmper, vi flygter, eller vi fryser.
En naturlig reaktion kan derfor ifølge Solveig Roepstorff for eksempel være at købe en ny bluse, selv om det i virkeligheden har den modsatte effekt for klimaet. For det kan virke som en hurtig terapi for en selv og en hurtig flugt fra virkeligheden, hvis man ikke kan holde ud at være i de følelser, der kan opstå i en, når man hører dårlige nyheder om klimaet.
I mange tilfælde kan ubehaget i kroppen sammenlignes med symptomer på stress.
– Man er hele tiden på usynligt overarbejde, hvor man nemmere kan blive træt eller vred. Og man kan have tendenser til at græde, have ondt i maven, ondt i hovedet, kropslige spændinger eller have svært ved at sove.
Kuren findes ikke i terapirummet
Ifølge Solveig Roepstorff er det ikke en dårlig ting at opleve klimabekymringer. For det er også dem, der i sidste ende kan være med til at få os til at handle og leve mere klimavenligt. Hun tror derfor ikke nødvendigvis, at der findes en kur mod klimabekymringer i et terapirum.
– Klimabekymringer er noget, vi skal lære at leve med og få et sprog for at snakke om. Vi skal blive bedre til at forstå, at være i og turde sætte ord på de følelser, der kan opstå inde i os i forbindelse med klimaet i stedet for at forsøge at få dem til at forsvinde eller finde en kur.
I de tilfælde, hvor det påvirker ens hverdag meget, råder Solveig Roepstorff til, at man søger hjælp eller taler med en voksen.
Klimapsykologens råd til, hvordan du kan håndtere klimabekymringer
1. Tal om det
Ifølge Solveig Roepstorff ender alt for mange samtaler om klimaet med kun at vare et par få linjer, hvor begge parter til sidst bliver enige om, at politikerne må gøre noget. Men det er vigtigt at få gang i samtaler, der rækker udover det.
– Vi skal træne at få et sprog for vores følelser om klimakrisen, siger hun.
Hun foreslår for eksempel, at man kan lave et samtalespil eller en række spørgsmål, hvor man på skift trækker et kort eller et spørgsmål, der handler om klimaet og derefter skiftes til at sætte ord på de tanker, det sætter gang i.
– Her er det vigtigt, at det ikke bliver til en konkurrence om, hvem der gør hvad, mest eller mindst, men udelukkende en samtale, hvor der er mulighed for at tale åbent om sine bekymringer og overvejelser om klimaet.
2. Gå ud og gør noget aktivt i naturen
I Japan udskrives ’skovbadning’ på recept. En terapiform, hvor man går en tur i skoven og optager alle sanser og indtryk. Det kan være alt fra bogstavelig talt at gå ud og kramme et træ til at tage en yogamåtte med ud i skoven og ”bade” sig sanserne fra naturen. Terapiformen anbefales normalt til folk med stress. Men Ifølge Solveig Roepstorff er det også en god måde at pleje sine klimabekymringer.
– Jo mere, vi er ude i naturen, jo mere opmærksom bliver vi på den. Naturen har en helende effekt på os mennesker og kan hjælpe på følelser af angst og depression.
3. Søg fællesskaber
Ræk ud til voksne eller venner, der er åbensindede overfor klimakrisen, eller ræk ud til andre aktivistiske organisationer, hvor du ved, de har det på samme måde som dig. Det er lettere sagt end gjort, hvis man for eksempel bor langt ude fra storbyerne. Men måske er der lokale tiltag omkring dig. Ellers kan man få kontakt til de fleste via sociale medier.
– Det kan give en styrkende og helende effekt at vide, at man ikke er alene, siger Solveig Roepstorff.
Mere klimafokus giver både ubehag og tryghed
Måske har du oplevet, at du har læst flere nyheder om klimaet på det seneste. Vi har haft næsten alt slags vejr i både Danmark og Europa hen over sommerferien, og det har fyldt mere i mediebilledet.
Mange af dem, Vi Unge har spurgt, fortæller, at det især kan være nyheder eller rapporter med nedslående resultater, der kan sætte gang i deres bekymringer. Men flere mener ikke, at det ikke er mindre fokus på klimaet, der er løsningen.
– Hvis vi snakker mere om det, bliver det måske mere skræmmende. Men også mere roligt. For det gør os mere trygge i at tale om det, siger Laura Henriksen.
Ida Gry Lindhardsen, håber heller ikke, at det store fokus på klimaet stopper her.
– Det er rart at vide mere om klimaet, når det er os, der kommer til at leve i de ting, vi ikke har gjort noget ved endnu. Og at folk får øje på, at det er nu, det sker, det her.
Og ifølge Solvig Roepstorff er det en meget naturlig reaktion at få som ungt menneske.
– Især mange unge har i flere år oplevet frustration over, at deres følelser omkring klimaet og klimakrisen ikke er blevet taget seriøst. Når fokus på det stiger, kan det derfor både føles skræmmende, men også som en lettelse, fordi det de føler indeni bliver mere forståeligt for andre, og det bliver mere okay, at de føler, som de gør.
Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du døgnet rundt kontakte BørneTelefonen anonymt på 116 111. Du kan også blive klogere på klimabekymringer hos Børns Vilkår her.