Da hans nøgenbillede blev delt, forsøgte han i mange år at tie det ihjel – det endte med at gå udover ham selv

Mennan Şerefoğlu ved med det samme, at der er noget galt, da der ligger en besked i indbakken fra en ven, han ikke har talt med i lang tid.

– Mennan … Har du set det billede, der ligger ude af dig? står der i den.

Det er over 10 år siden, han modtog beskeden. Men han husker stadig tydeligt, hvordan hjertet synker ned i maven, da han tjekker Facebook.

En fremmede pige har postet et billede af ham, hvor han ikke har nogen underbukser på. Han er tagget på billedet, så det kommer direkte op i Facebooks nyhedsfeed. Måske har alle hans venner og familie allerede set det?

Billedet er taget til en fest et par dage tidligere, hvor de på et tidspunkt har danset letpåklædte rundt i underbukser og skjorte. En ven trækker underbukserne ned på ham. Der går ikke mere end et par sekunder, før Mennan har trukket dem op igen, og de grinende danser videre. Så tænker han egentlig ikke mere over det den aften.

Indtil han sidder og kigger på billedet på en Facebookprofil, der tilhører en person, han ikke kender.

Hænderne ryster, da han skriver til den fremmede pige for at bede hende om at slette billedet. Han er egentlig ikke sur på hende, for alt skylden har han allerede placeret på sig selv.

– Jeg føler mig meget uansvarlig. En situation, jeg egentlig først har set som grænseskubbende og udforskende, som mange andre 17-årige nok ville, er pludselig blevet til en situation, der har overskredet alle mine grænser. Det eneste, jeg kan tænke på er, at jeg bare vil have billedet fjernet. Ingen skal se det, siger Mennan Şerefoğlu, der i dag er 28 år.

Han sidder på sit værelse og opdaterer Facebook med få sekunders mellemrum. Billedet bliver endelig slettet efter noget, der føles som rigtig lang tid.

I de efterfølgende dage starter en tjekliste inde i hovedet på ham, hver gang han træder ud af sit værelse eller møder ind i klassen. Den skal hjælpe ham med af afkode, hvem der har set billedet, og hvem der ikke har.

– Kigger de mærkeligt på mig? Ikke i dag.

Tjek.

– Snakker vi med hinanden, som vi plejer? Ja.

Tjek.

– Hvisker nogen i krogene? Ikke om mig i hvert fald.

Tjek.

Lige dér er hans værste mareridt, at hans forældre eller klassekammerater ser eller hører om billedet.

– Jeg vil helst bare tie det ihjel. Hvis ingen ved noget om det, er det faktisk det bedste.

Drenge og unge mænd tøver med at søge hjælp

Disse tanker er Mennan Şerefoğlu ikke alene om at have. Det ligner nemlig det billede, der går igen, når drenge og unge mænd får delt nøgenbilleder eller videoer mod deres vilje.

For det er sjældent, at vi hører fra dem. Både i offentligheden og hos de rådgivningslinjer, der hjælper unge, som oplever digitale krænkelser.

Sidste år henvendte omkring 2000 unge sig til Red Barnets SletDet Rådgivning. En stor del af henvendelserne omhandlede billeder med seksualiseret indhold. Mindre end en tredjedel af de henvendelser kom fra drenge og unge mænd.

Det er ellers ikke fordi, det ikke sker for dem. Tal fra Red Barnet viser, at næsten halvdelen af dem, der blev udsat for digitale krænkelser med seksuelt indhold i 2021, var drenge og unge mænd. Og sådan har det set ud i mange år.

Hos Sex & Samfunds rådgivningslinje Sexlininen får de heller ikke mange henvendelser fra drenge, der har fået delt nøgenbilleder. Det fortæller Jeppe Hald, der er projektleder Sexlinien, som også hjælper unge, der er blevet udsat for digitale krænkelser. Han siger, at det billede drengene har af dem selv, kan være med til at spænde ben for støtte.

– Det kan være svært for nogle at bede om hjælp, fordi de frygter, det kan gå udover hele deres egen og andres opfattelse af deres maskulinitet. Derfor er der måske nogen, der bider det mere i sig og holder det for sig selv.

Det bliver Mennan Şerefoğlu også ved med at gøre.

Han ser det lidt som en succes, at ingen konfronterer ham med billedet, og efter nogle måneder stopper han med at køre tjeklisten igennem i hovedet, når han møder i klassen. Han fortsætter med at være den glade dreng i 2.g og undertrykker de ubehagelige følelser, der ellers har fulgt ham i mange uger efter, at billedet er blevet delt.

Lige indtil han en dag bliver spurgt direkte ind til billedet, da han er på sommerferietur hos sin fars familie i Tyrkiet. Tjeklisten begynder at køre igen. Hvis én har set billedet, må der være flere, der har.

Op til turen har Mennan været en smule nervøs. Han frygter nu, at vennerne i Tyrkiet eller hans fars bekendte måske har set billedet og kigger anderledes på ham og hans familie.

I den sommerferie ser Mennan passivt til, mens nogle af hans venner begynder at trække sig fra ham.

Måske opdigter han det hele i hovedet og skubber dem selv ubevidst væk. Eller måske har han ret i, at de ikke længere vil være venner med ham. Han finder aldrig ud af det, for ligesom hjemme i Danmark konfronterer han dem ikke. Med tiden mister han kontakten til nogen af dem.

Det, der før føltes som en lettelse, når ingen sagde noget, erstattes nu af en knude af ensomhed og skam.

– Det er nok den største konsekvens, jeg har fået af alt det her.

Sex & Samfund: Stadig et tabu, når drenge krænkes

Ensomhed er en af de følelser, som mange drenge og unge mænd kan blive ramt af, når de får delt nøgenbilleder uden tilladelse. Det fortæller projektleder på Sexlinien Jeppe Hald.

– Nogle oplever at føle sig meget alene. De kan have sværere ved at være i offerrollen, de pludselig bliver sat i, når deres nøgenbilleder er delt mod deres vilje. De kan føle, de mangler et sprog for det.

Han fortæller, at det blandt andet kan skyldes det billede, der stadig tegnes af drenge og unge mænd i dag. Og at der mangler nuancer i billedet af, hvem der udsættes for krænkelser.

– Nogle tror stadig, at drenge ikke kan blive udsat for krænkelser. Derfor kan det blive et tabu, hvis de bliver oplever at blive udsat for enten digitale eller fysiske krænkelser. Det kan få mange til at tro, at det, de føler, er forkert, siger Jeppe Hald.

Mennan savnede også nogen at spejle sig i dengang han var 17 år.

– Jeg vidste slet ikke, hvor jeg skulle begynde med at fortælle om mine oplevelser. Det var som at fortælle folk, at der havde været jordskælv i København, eller at der stod en giraf inde på mit soveværelse. Hvordan forklarer man noget, der ikke kan ske?

Et par år senere fortæller han historien i en podcast anonymt. Og nu stiller Mennan Şerefoğlu frem for at bryde med tabuet og skammen, der har fulgt ham i mange år.

– Selv om min historie helt sikkert ligger i den milde ende af skalaen i forhold til, hvad andre oplever, så håber jeg alligevel, at den kan være med til at sætte skub til, at de historier, der endnu ikke er fortalt, kommer frem både privat og offentligt. Jeg er heldigvis ikke traumatiseret i dag, så jeg gør også det her, fordi jeg kan.

I dag kigger han helt anderledes på episoden.

Han har forstået, at det ikke er ham, der har været uansvarlig, og at det ikke er ham, der har gjort noget galt. Så dagen før, at han mødes med Vi Unge, gør han det, der ellers har været en af de ting, som han frygtede rigtig meget i sine teenageår. Han fortæller om episoden til sine forældre.

– De tager det meget pænt og er meget støttende. Nu er det jo også en del år siden, det er sket. Men jeg ville virkelig ønske, jeg havde åbnet op tidligere. Så seriøst: Tal med nogen om det. Det gør det hele så meget nemmere, og det kommer til at spare dig selv for så meget smerte på længere sigt.

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.