Dagen efter fik Emilla en mistanke: "Jeg turde ikke at sige det til nogen"

Emilla Møller-Petersen tog et shot, og derefter husker hun kun få glimt af aftenen.

En pastaret blev stillet foran hende, og selv om hun gerne ville spise den, kunne hun ikke føre skeen op til munden. Hun havde svært ved at samle sig.

Det næste, der står klart for hende, er, at hun vågner op i sin seng med sin kæreste næste morgen.

Inden shottet husker hun aftenen i detaljer. Hun husker også, hvad hun havde drukket. Et glas vin og noget af en Espresso Martini. Ikke noget, hun plejer at blive slået ud af, siger hun.

Men efter shottet blev alting sløret.

– Det sortnede bare for mig. Jeg havde det som om, at jeg var i en meget beruset tilstand, siger hun.

Hun har brugt lang tid på at forsøge at huske, hvad der skete og på at skamme sig over, at det hele virker uklart.

Hun har også brugt lang tid på at overbevise sig selv om, at det ikke var hendes skyld.

Særligt fordi de mennesker, hun efterfølgende søgte hjælp hos, sagde, at hun skal passe bedre på sig selv.

Hun er ikke længere i tvivl om, at der var noget i det shot, hun ikke havde bestilt.

Nu fortæller hun om det, fordi hun mener, det er noget, der skal mere fokus på.

Ingen tømmermænd

De gange Emilla Møller-Petersen har været fuld og haft svært ved at huske alle detaljer fra aftenen, har hun dagen efter ligget fasttømret med hovedet i toiletkummen.

Men det gjorde hun ikke denne gang.

– Jeg var meget tung og træt i min krop, men jeg havde hverken ondt i hovedet eller kvalme, siger hun.

Hun var mere bare forvirret, og så var hun pinlig over, at hun ingenting kunne huske. Hvordan var hun kommet hjem? Hvad havde hun lavet? Hvordan var hun blevet så fuld?

Det er eksempler på de spørgsmål, der i dagene efter rumsterede i hendes hoved.

Giftlinjen har i de seneste år oplevet en væsentlig stigning i antal henvendelser grundet mistanke om drugging.

I 2015 modtog de 85 henvendelser, og den 30. november sidste år var Giftlinjen oppe på 483 henvendelser fra personer, der mistænker, at nogle har puttet enten rus- eller lægemiddel i deres drink.

Dorte Fris Palmqvist, som er overlæge på Giftlinjen, fortæller, at henvendelserne groft sagt kan deles op i to.

Den ene type henvendelser er fra folk, der ringer, fordi de har oplevet en anden form for rus end den, de plejer.

– De er blevet bevidsthedspåvirket, men ikke på den måde, som de kender fra alkohol. De siger, at de måske har drukket to genstande og lige pludseligt mærket en hurtig beruselse, siger hun.

Den anden type har oplevet at ændre adfærd, fortæller hun.

– De agerer anderledes, end de plejer. Det kan være, de reagerer aggressivt eller har oplevet ikke at have de hæmninger, de plejer at have, siger hun.

’Det er altså lidt underligt, at jeg ingenting kan huske fra i går’, havde Emilla Møller-Petersen sagt til sin kæreste dagen efter.

– Han svarede mig, at jeg også havde opført mig meget specielt, men jeg spurgte ikke ind til det, fordi jeg synes, det var pinligt, siger hun.

Til sine venner, jokede hun lidt med, at hun nok havde fået lidt for meget at drikke.

– Jeg havde det som om, at der var noget galt, og at jeg måske var blevet drugget, men jeg turde ikke at sige det til nogen. Det værste ville være at anklage nogen for det, hvis det i virkeligheden bare var mig, der var blevet for fuld, siger hun.

Men spørgsmålene blev ved med at trænge sig på.

Så hun forsøgte i sit hoved at samle brudstykkerne fra aftenen før.

Det var lørdag den 22. september 2022, og aftenen var begyndt i Nordsjælland, hvor hun sammen med sin ven havde serveret til et selskab. Under serveringen havde de begge drukket et glas vin.

Senere besluttede de sig for at tage en taxa til København for at få noget mad på en restaurant/natklub, fortæller Emilla Møller-Petersen.

Inden de spiste, sippede hun lidt til en Espresso Martini, som hun tog med sig, da hende og vennen gik ud for at ryge.

– Det var bevidst, at jeg ikke lod den stå derinde. Jeg er blevet opdraget til, at man ikke skal efterlade sine drinks, siger hun.

Efter de havde røget, satte de sig til bords, og så kom tjeneren med et shot til dem hver. Så husker Emilla Møller-Petersen kun pastaretten foran sig.

Ud fra sin kamerarulle kan hun se, at de både har fået østers og muslinger, men ingen af retterne står klart i hendes erindring.

Hendes kæreste har fortalt hende, at han hentede hende på en metrostation og ud fra deres Messenger-samtale, kan hun se, at de er mødtes cirka 22:30.

– Jeg var lettet over, at det var min kæreste, der fulgte mig hjem, men der er stadigvæk noget tid, hvor jeg ikke ved, hvad jeg har lavet, siger hun.

Følte sig meget alene

Om mandagen valgte Emilla Møller-Petersen at tage på apoteket for at købe en drugtest. Aftenen forinden havde hun googlet forskellige slags stoffer på nettet og læst om, hvordan det føles at tage dem.

– Jeg gik i detektivmode. Jeg prøvede at få kontrol over situationen på den måde, jeg kunne, siger hun.

På nettet studsede hun over stoffet GHB, som også er kendt under navnene “fantasy” og “G”. Et stof, der har været omtalt som et “voldtægtsstof”, fordi det nedsætter bevidstheden, virker sløvende og gør, at den der indtager det, har svært ved at huske, hvad der er sket.

Symptomerne genkendte Emilla Møller-Petersen.

På apoteket fik hun en urinprøve, men hun blev også gjort opmærksom på, at prøven ikke kunne påvise GHB. Til det, skulle hun bruge en blodprøve hos sin læge.

Dorte Fris Palmqvist nævner også GHB som et eksempel på et stof, der er relativt hurtigt ude af kroppen igen efter indtagelse. Hvis man mistænker at være blevet drugget anbefaler hun, at man ringer til politiet hurtigst muligt.

– Det er en kriminel handling at putte et rus- eller lægemiddel i en andens drink. I Danmark er det politiet, der håndterer det, men man kan også altid ringe til Giftlinjen for at få vejledning, siger hun.

Fælles for de henvendelser, de får på Giftlinjen, er, at de fleste ringer efter, at symptomerne er væk. Jo længere tid, der går, desto sværere er det at påvise stoffet i blodet, fortæller hun.

– Hvis man skulle belyse området bedre, ville det være godt at have et konkret sted, man kunne søge hen for at blive testet morgenen efter, hvis man mistænker at være blevet drugget, siger hun.

Emilla Møller-Petersen gik hjem fra apoteket og tog urinprøven.

– Det mest forfærdelige var, at der var noget inden i mig, der håbede, den ville vise noget, siger hun.

Det gjorde hun, fordi hun var sikker på, at hun havde fået noget den aften, hun ikke havde bestilt. Alligevel var det noget, hun holdt for sig selv.

– Jeg skammede mig, og så var jeg bange for, at min historie ikke var bevis nok i sig selv, siger hun.

Urintesten påviste ikke noget, så Emilla Møller-Petersen tog kontakt til sin læge tirsdag morgen for at få en blodprøve.

Lægesekretæren forklarede hende, at stofferne højst sandsynligt ikke kan spores i blodet så lang tid efter. Emilla Møller-Petersen insisterede på at få en test, og så fik hun tilbudt den samme urinprøve, som hun fik på apoteket, fortæller hun.

– Hun spurgte mig ikke ind til, hvilket stof, jeg mistænkte at have fået. Jeg følte svigt og skam, fordi ansvaret blev lagt meget tilbage på mig, også fordi hun sluttede med at sige, at hun håbede, jeg var okay, og at måtte passe på mig selv, siger hun.

En uge senere ringede hun til politiet for at anmelde episoden. Igen fik hun en følelse af skyld og skam, fortæller hun.

– Han fortalte mig, at han skrev det ned, så det var i hans papirer, og at jeg fremover skulle passe bedre på mig selv, siger hun.

En følelse af, at problemet igen var strandet der, siger hun.

Det var også den følelse, der fik hende til at dele sin oplevelse på sin Instagramprofil. Opslaget har fået mange andre til at dele lignende oplevelser.

De fleste skriver til hende, at de ikke har delt deres oplevelse med nogen, fordi de var i tvivl om, det var deres skyld, fortæller hun.

I dag er Emilla Møller-Petersen glad for, at hun anmeldte det til politiet.

Hun håber, at hendes historie motiverer andre til at dele deres med dem, de føler sig trygge ved, så de kan give slip på skammen. Selv er hun ikke længere i tvivl om, at det der skete den aften, ikke var hendes skyld.

Artiklen blev første gang bragt på femina.dk. Dette er en redigeret version.