Faceswap med kendte kan være ulovligt
Kan det være ulovligt at bruge Snapchats Faceswap-funktion til at bytte sit ansigt ud med en kendts? Det er politiet i Indien nu ved at undersøge.
Læs også: Snapchat-opdateringen vi har ventet på
Det indiske politi har bedt Facebook og YouTube om at fjerne en Snapchat-video lavet af komikeren Tanmay Bhat, hvor han har byttet sit ansigt ud med en kendt Bollywood-sanger og en af Indiens største sportsstjerner. I videoen sviner de to stjerner hinanden til med nogle ret grimme ord, og det har fået flere mennesker til at melde videoen til politiet for æreskrænkelse, skriver New York Times.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Test dig selv: Er du afhængig af Snapchat?
Det er altså det, at komikeren siger nogle meget ubehagelige ting, mens han lader, som om han er en kendt, der bliver kritiseret, og ikke selve Faceswap-funktionen. Derfor er det selvfølgelig stadig okay at faceswappe med kendte, hvis man bare opfører sig ordentligt, og ikke siger eller gør noget ulovligt, imens man har en andens ansigt.
I galleriet herunder kan du finde ud af, hvor meget du egentlig ved om Snapchat: