Naiha Khiljee: "Hvor stor en forskel gør det i verden, at man laver det rigtige hashtag?"

Den 28-årige dansk-pakistanske digter, Naiha Khiljee, har netop udgivet sin anden bog, ”Læg en besked”, som er en samling “spoken word”-inspirerede digte. Vi Unge har mødt hende til en samtale om aktivisme, ensomhed og repræsentation.

Hvad handler din nye digtsamling, ”Læg en besked”, om?

– Den handler om aktivisme, onlinekultur, mental helbred og spiritualitet.

Hvorfor har du skrevet den?

– En af de store grunde var, at jeg har været involveret i aktivisme i mange år og altid har følt trangen til at gøre noget, fordi det ikke altid er den fedeste verden, vi lever i. Det tror jeg især, vi føler i den yngre generation. Vi har klimaproblematikker, og der er sket en masse menneskerettighedsbrud, så man har lyst til at fikse det hele. Jeg havde en periode, hvor jeg ville deltage i alle demonstrationer og indsamlingskampagner, og jeg lagde meget pres på mig selv i forhold til at følge med i alle sager. Jeg fik skyldfølelse, hvis jeg ikke gjorde noget. Der oplevede jeg at få “burnout”. Min hjerne kogte bare, og det gik op for mig, at jeg skulle gøre det på en anden måde.

Hvad håber du, at digtsamlingen kan?

– Jeg håber, den kan starte en samtale om en ny form for aktivisme, hvor man passer mere på sig selv. Rigtig meget foregår online nu. Det er jo fedt, at der er kommet en bølge, hvor der er mere fokus på aktivisme, men samtidig er der også et pres i forhold til at have den rigtige holdning eller gøre det rigtige på sociale medier. Jeg får lyst til at sætte spørgsmålstegn ved, hvor stor en forskel det faktisk gør i verden, at man laver det rigtige hashtag. Det er også gået op for mig, at aktivisme ikke er en særskilt kasse i forhold til resten af ens liv.

– Det handler også om, hvordan man trives generelt. Vi kan være i kontakt med vores venner 24/7, men den kontakt kan også føles enormt ensom, fordi det er som at betragte mennesker udefra i stedet for at have nogle, man kan ringe til, hvis man har det svært. Nogle gange kan det føles, som om det ville være nemmere at lave en “Instagram live” med nogen, end det ville være at gå en tur med dem. Vi har kontakt til så mange mennesker på en gang, men vi har aldrig været mere ensomme.

Er der et særligt digt, du håber, at unge vil tage til sig?

– Jeg synes, det er rigtig svært at pege på ét, fordi digtsamlingen kommer i en kontekst, hvor der sker mange ting, men jeg har valgt ”Verden står i flammer”. Nu hvor aktivisme er ved at blive så populært, kunne jeg godt tænke mig, at vi også har en samtale om, hvor meget der er for selvfremstillingens skyld. Jeg har deltaget i rigtig mange panelsamtaler, men er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, hvad de skal kunne.

– Tit er det en masse mennesker, som er enige om, hvor dårlig verden er. Men hvornår gør vi noget ved det? Og hvem skal gøre det? Man tænker, at når man kritiserer det, så ændrer det sig automatisk, men det gør det jo ikke. Der er også nogle, der skal ændre det. Jeg stiller også skarpt på det med repræsentation. Jeg synes, det er vigtigt, at der er repræsentation i medier, kultur og politik.

– Det gør også en stor forskel for mig, hvis der er nogle, der ligner mig selv, som gør noget, jeg har respekt for, fordi det så kommer tættere på. Men der er også en del af det, der kan blive et ”for perfekt” billede. At der bare skal være repræsentation for, at det ser ud, som om at det er der. Er der egentlig plads til menneskerne, eller er det bare for at lave det gode billede? Folk vil gerne have mangfoldighed, men er der plads til menneskerne? Det kan godt være, at der nu er piger med tørklæde i Nike-reklamer, men er der også plads til deres tro?

– Hvis der skal være plads til hele mennesket, skal der også være plads til uenigheder, for selv om vi alle elsker retfærdighed, er vi også forskellige. Det tror jeg ikke, der er så meget plads til i den woke-kultur, vi har. Hvis der var plads til forskellighed og uenighed, tror jeg ikke, der ville være et lige så stort pres på at være perfekt. Det handler om at være dedikeret til at gøre en forskel, men også have plads til at begå fejl.

Hvilke temaer inspirerer dig mest til at skrive?

– Jeg synes, det er spændende at skrive om den sorg og ensomhed, mange piger mærker. Jeg kan godt lide at undersøge balancen mellem humor og sorg, og hvordan det kan være så tungt at være ung. Det med, at man har alt, men at man stadig kan være ensom. Det er fascinerende.

Hvad er det, digte som kunstform kan?

– For mig handler det om, at det er så kort og præcist. Det er ligesom en god sang, der sætter ord på ens følelser. Også at man har en masse komplekse følelser, men at man kan få dem ned i digtform