Nye anbefalinger: 15-17-årige skal have ret til abort uden forældres samtykke

I år fejrede vi 50 året for abortlovgivningen i Danmark, som siden 1973 har tilladt kvinder i Danmark at få en abort inden for 12. graviditetsuge.

Det har længe været diskuteret, hvorvidt abortgrænsen skulle hæves.

Nu kommer Etisk Råd med deres anbefaling.

Et flertal i rådet mener, at abortgrænsen skal hæves til 18 uger. Ni ud af 17 af rådets medlemmer er enige i dette.

Fire medlemmer anbefaler, at den flyttes til uge 15.

Fire medlemmer anbefaler at fastholde grænsen ved den nuværende 12. uge.

Udover det, mener rådet, at 15-17 årige kvinder skal have ret til abort uden forældres samtykke, som regeringen også tidligere har meldt ud, at de ville.

Regeringen er klar til at drøfte spørgsmålet, men har ikke sat sig fast på en ny ugegrænse, siger Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister (V), til Berlingske.

Det Etiske Råds opgave er at rådgive Folketinget, som i sidste ende kan lave en ændring i abortlovgivningen.

Rådet har tidligere taget stilling til spørgsmålet. Sidst de gjorde det var i 2007, hvor et flertal af medlemmerne mente, at grænsen fortsat skulle være på de 12 uger.

Danmark har ellers en af de strengeste tidsgrænser i Vesteuropa. I Sverige kan du få en abort i 18. uge af graviditeten – for Island er det frem til uge 22. I Tyskland, Holland, Frankrig og Spanien ligger grænserne mellem 14 og 24 uger, dog med forskellige forbehold.

Splittelse om abortspørgsmålet

Sidste år tog partierne Venstre og Enhedslisten for alvor abortspørgsmålet op. De ønskede, at Det Etiske Råd skulle komme med deres anbefaling.

En lang række foreninger og fagforbund har gennem de seneste måneder meldt ud, hvor de står i abortdebatten.

Sex & Samfund, Dansk Kvindesamfund og Institut for Menneskerettigheder mener alle sammen, at abortgrænsen skal hæves.

Det samme mener Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, DSOG, som er en sammenslutning af læger, der har speciale i fødsler og graviditet.

Abortgrænsen blev historisk bestemt i sin tid, fordi man i 1973 mente, at der var større risici ved at foretage aborter på kvinder efter uge 12.

I dag er der ikke medicinske argumenter imod at hæve abortgrænsen. Øjvind Lidegaard er overlæge og professor på afdelingen for kvindesygdomme på Rigshospitalet. Han mener ikke, at grænsen er tidssvarende længere, og han anbefaler derfor en grænse til 22. uge.

– Fra uge 12 til uge 22 vokser fosteret sig større. Og først efter uge 22. begynder man at betragte fosteret som levedygtigt, sagde han til femina update sidste år.

Det vil sige, at det er ved 22. uge af graviditeten, at man skelner mellem abort og fødsel.

Gorm Greisen, der er tidligere formand for Det Etiske Råd, har en anden holdning til abortgrænsen. Han mener ikke, at der er grund til at ændre grænsen.

– Grænsen for, hvornår man kan holde et barn i live, bliver hele tiden sænket, og desuden behandler vi tidligere. På den måde handler det mere om et barn og mindre om et foster, siger Gorm Greisen til DR.

Et af de stærkeste argumenter for at hæve grænsen er, at det først er ved 12. graviditetsuge, en kvinde får tilbudt nakkefoldsscanning, der kan vise, om fostret har misdannelser eller en forhøjet risiko for Downs syndrom. Der kan det være for sent at få en abort, og så skal man søge mod abortrådet for retten til abort.

Artiklen blev første gang bragt på femina update. Dette er en redigeret version.

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.