Samfund

Pas på når du chatter

Af Line Sølvhøj Jensen 15. april 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Husker du at passe på dig selv, når du chatter på nettet? Vi hjælper dig til, hvordan du chatter på en sikker måde.

Kan du godt lide at chatte med andre på Facebook eller andre steder på nettet? Men husker du også at passe på dig selv, når du chatter?

Der er rigtig mange unge, der chatter på nettet. Og det er selvfølgelig sjovt at snakke med andre, og måske få nye venner eller en ny kæreste gennem nettet. Men det er desværre ikke helt ufarligt at chatte. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan du er sikker på nettet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvem er du?
Det er helt naturligt, at man fortæller om sig selv, når man chatter på nettet. Men det er meget vigtigt, at du ikke får fortalt en masse personligt om dig selv. Du må gerne fortælle, hvad du hedder og hvor gammel du er, men lad vær med at opgive din adresse, telefonnummer eller mailadresse, før du kender personen rigtig godt.

[faktaBox]Pas på med billeder
Du ved ikke, om ham eller hende du chatter med, taler sandt. Måske er det en, der giver sig ud for at være en anden, end de er. Derfor skal du også passe på med at sende billeder af dig selv. Du kan ikke vide, om personen bruger dit billede til et eller andet.

Hold dine koder for dig selv
Du må aldrig nogensinde fortælle andre dine koder til din computer, Facebook, din mail eller nogen andre steder. Dine koder kan hurtigt blive sendt videre og blive misbrugt, så nogen hacker sig ind på din computer.

Tjek ham eller hende
Hvis du ved noget, om den person du chatter med, så prøv at finde personen på nettet. Du kan for eksempel søge på personen på Facebook for at se, om personen overhovedet findes.

Pas på med at mødes
Hvis du aftaler at mødes med personen, så skal du passe meget på. Lad vær med at mødes hjemme hos en af jer, men vælg et sted, hvor der er mange andre mennesker. Fortæl dine forældre eller veninder, hvor I skal mødes, så de ved, hvor du er henne. Du kan også lave en nødplan med dem, så du kan ringe op til dem uden at sige noget, og så ved de, at de skal komme.

Bliv fan af Vi Unge på Facebook her.