Politiet taber sager på gulvet: "Voldtægtsofre har i årevis klaget over at efterforskningen er alt for ringe"

Forestil dig, at du er udsat for en voldtægt.

Efter nogen tids overvejelse beslutter du dig for at anmelde den.

Men din anmeldelse når aldrig til retten.

I stedet modtager du en mail, hvori der står, at sagen er lagt ned.

Begrundelsen?

"En beklagelig fejl."

Dette scenarie er virkeligheden for en række danske kvinder, der har anmeldt voldtægt, seksuelle overgreb og partnervold. Det kan DR afdække i podcastserien "En beklagelig fejl".

I serien graver DR i en række af kvindernes sager. Det drejer sig om anmeldelser for voldtægt, overgreb og polititilhold.

Sagerne har det til fælles, at de er endt med at blive droppet, fordi politi eller anklagemyndigheden ikke har overholdt en tidsfrist.

Dermed er kvindernes sager blevet tabt på gulvet og altså aldrig kommet for en dommer.

Endnu et overgreb

Udover at de droppede sager er en trussel mod ofrenes retsbeskyttelse, kan mødet med retsvæsenet betyde, at ofrene får langvarige mén efter overgrebene.

Det siger Zen Donen, cand.jur. og bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark.

Hun peger på begrebet "sekundær viktimisering". Det betyder, at ofre for overgreb kan opleve at få forværret overgrebet i mødet med myndigheder som politiet, hvis de ikke bliver taget seriøst.

– Det er det, der sker, når retssystemet, som i det her tilfælde, ikke laver god nok efterforskning, når de laver fejl, eller når en efterforsker betvivler det, de siger, eller en dommer eller en anklager, stiller nogle spørgsmål, der kan virke anklagende.

Samtidig frygter Zen Donen, at fejlene i værste tilfælde kan føre til, at nogle af overgrebsmændene kan fortsætte. Der er nemlig ofte gengangere i sager om seksualforbrydelser.

I 2018 viste et ph.d.-studie fra Østjyllands politikreds, at i 58 procent voldtægtssager havde den mistænkte tidligere været sigtet i sager om seksuelle overgreb.

– Det kan man netop frygte, når man ser en sag som Elisabeths, siger Zen Donen med henvisning til DR's case.

I en af sagerne fra podcastserien anmelder højskoleeleven Elisabeth en af de andre elever for voldtægt til politiet.

Hun får i 2020 en besked fra politiet om, at de har droppet at rejse tiltale mod ham, som Elisabeth havde anmeldt for voldtægt.

Derfor var fristen for at klage over afgørelsen overskredet. og hun mistede muligheden for at få omgjort sagen, så den kunne komme for retten.

I sagen var der et bevis i form af et brev fra den elev, hun havde anmeldt.

Brevet modtog hun, dagen efter overgrebet skulle have fundet sted. Her undskylder han, sort på hvidt, at have begået et overgreb.

Men politiet og anklagemyndigheden lagde vægt på mandens forklaring om, at han mener overgreb i overført betydning, altså et overgreb på deres venskab.

Ikke en ny problematik

Det er ikke en nyhed, at ofre for voldtægt og seksuelle overgreb oplever problemer, når de går til politiet.

– Vi har i mange år haft en meget ringe retsbeskyttelse af voldtægtsofre, fordi vi ikke har haft samtykkeloven og samtidig har haft problemer i retssystemet, siger Zen Donen.

Hun fremhæver en tilfredshedsundersøgelse fra 2020. Den viser, at 47 procent af voldtægtsofre følte sig dårligt behandlet og ikke følte, at politiet tog dem seriøst.

Hvad der konkret ligger til grund for at kvinderne fra DR's serie er strandet, kan skyldes flere faktorer, vurderer Zen Donen.

– Det kan være menneskelige fejl, det kan være systemfejl, men det kan også være en efterforsker, som ikke syntes, at det var så vigtigt. Det er svært at vide, siger hun.

Hun forklarer, at vi fra officiel side har en holdning til, at voldtægt er en af de mest alvorlige personfarlige forbrydelser. Og at det derfor skal prioriteres højt.

Men det indtryk får man ikke, når man ser på, hvordan systemet fungerer.

Det er ifølge hende langt fra første gang, at ofre for voldtægt oplever en mangelfuld behandling, hvis de vælger at anmelde overgreb.

– Det handler om politiets efterforskning, det sker også i andre sager. Voldtægtsofre har i årevis klaget over, at efterforskningen af sagerne er alt for ringe.

Artiklen blev første gang bragt på femina. Dette er en redigeret version.