Sociale medier: Er du bange for at gå glip af noget?
Har du prøvet at være trist, have ondt i maven eller måske endda begyndt at græde, fordi du har følt, at du er gået glip af noget? Så er du ikke alene! Undersøgelser viser faktisk, at flere og flere unge oplever det, der kaldes FOMO.
Læs også: Det værste ved sociale medier
FOMO er et helt nyt begreb, der blandt andet er opstået på grund af de sociale medier. FOMO står for "Fear of missing out", altså frygten for at gå glip af noget. Faktisk er begrebet så brugt, at det for nyligt kom med i ordbogen sammen med ordet "selfie" og "twerk".
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Men selvom ordet lyder lidt sjovt, så er følelsen af FOMO slet ikke rar. FOMO er faktisk angst, misundelse og stress på én gang! Kender du følelsen af at tjekke Instagram og se et billede af dine veninder, der hænger ud uden dig? Eller at tjekke facebook, og finde ud af, at alle er til en fest, som du ikke er inviteret til? Den tristhed, du føler, når du føler dig udenfor, er også FOMO!
Læs også: 12 tegn på at du er afhængig af sociale medier
Du kan også få FOMO, hvis du føler, at dit eget liv ikke er lige så spændende som alle andres. Det kan være din venindes tweets backstage til en megafed koncert eller en af dine venners smukke feriebilleder, som får dig til at tænke, at du ikke er sej eller spændende nok.
Når FOMOen rammer dig, så prøv at tvinge dig selv til at huske på, at de fleste folk praler lidt på de sociale medier, og at det langt fra er sikkert, at deres liv er så fantastiske, som de får det til at se ud. Husk også, at du er dejlig, som du er, og dit liv er jo i virkeligheden superskønt! Det er også en rigtig god idé at logge af de sociale medier - bare engang imellem!