Sofie Østergaard: "Sådan får du råd til det, du drømmer om"
Økonomi er sjovt, budgetter er spændende og investering er også for unge. I hvert fald hvis du spørger Sofie Østergaard. Derfor har Sofie også en mission om at snakke om økonomi i øjenhøjde med unge.
- Den unge generation, vil vokse op og blive fattigere end deres forældre. Det er første gang i rigtig mange år. De unge har derfor et større ansvar for at optimere deres økonomi. Og den gode nyhed er, at det kan de sagtens, siger Sofie.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvem er Sofie Østergaard?
- TV-vært på MGP, "Boost Dit Budget" og "Hammerslag"
- Tidligere vært på DR Ultra
- Vandt i 2007 talent-showet "Scenen er din"
- I 2009 startede hun danseskolen ”Beatjump”
- Økonominørd og forfatter til blandt andet ”Kunsten af flytte hjemmefra - uden at gå konkurs” og ”Sparegrisanarkisten”
Sådan får du råd til det, du drømmer om
Selvom du nok havde håbet, at Sofie kunne give dig et quick-fix til din bankkonto, så ligger den altså hos dig. Men heldigvis har Sofie har et ret simpelt råd, du kan leve efter, hvis du har en drøm, der koster penge.
- Det vigtigste, når du har noget du drømmer om, er at lære værdien i ikke at købe, fortæller Sofie.
Værdien i ikke at købe betyder, ifølge Sofie Østergaard, at du gør det klart for dig selv, hvad du drømmer om, og derfor ikke kommer til at bruge penge på noget, du alligevel ikke har brug for.
- Så er det ikke så svært at gå forbi de sko, og undlade at købe dem, fordi man kan se sig selv ligge på stranden på ferien, spare op til depositum til lejligheden, eller noget andet, man går og drømmer om, forklarer Sofie.
Sådan følger du Sofies råd
- Fund ud af, hvad det er du drømmer om. Er det en ferie, et depositum eller noget tredje?
- Hav din drøm i tankerne, hver gang du overvejer at købe noget. Er det virkelig nødvendigt, eller skal pengene hellere gå til din drøm?
- Nyd, at du har flere penge at spare op, og se dig selv komme tættere på din drøm.