Samfund

Teen slammer modelbranchen – er jeg for tyk?

Af Susie Pedersen 26. august 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
What? Hvor er det vildt, at denne her model har fået at vide, hun er for tyk. Nu spreder hun et vigtigt budskab med sin video.

19-årige Agnes Hedengård har arbejdet som model i knap fem år, men hun får ikke længere de famøse modeljobs, fordi branchen mener, at hun er for stor. På trods af at Agnes’ BMI er 17,5 – og en normal piges BMI siges at skulle ligge mellem 18,5 og 25 – panikker bookerne, når de ser hendes mål på papiret.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Teen får hate efter læserbrev om tamponer og bind

Det har fået Agnes til at stille op i en video kun iført undertøj, hvor hun viser sin krop frem. Hun viser sin bagdel, som hun får at vide er for stor og sine ’brede’ hofter. Heldigvis har modellen selvværd nok til at stille op og sætte fokus på emnet, som er vildt vigtigt, for der er INTET ved Agnes krop, der er for tykt.

Læs også: Inspirerende teen hyldes for at være sig selv

- Meningen med den her video er at vise alle, at en stor del af modelindustrien synes, at det her (Agnes krop, red.) er for stort. Det er absurd, og jeg hader det. Jeg vil gerne have, folk skal se, hvordan det fungerer. Men elsk dig selv, og lad ingen fortælle dig andet, siger Agnes i videoen.

Vi er enige med Agnes. Elsk dig selv, og lad ingen tage det fra dig.