Samfund

Vi Unge undersøger: Hvad er normkritik?

af Josephine Sjelhøj 10. februar 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Shutterstock
Tænker du egentlig over, hvorfor du tænker og siger, som du gør? Eller hvorfor du er, som du er? Ved at gøre det, kan du blive klogere på, om du egentlig spiller med på samfundets normer, og uanset hvad svaret ender med at være, er refleksionen en del af at tænke normkritisk. Bliv klogere på begrebet her.

Hvad er normer, og hvordan kan man være kritisk?

Normer er uskrevne regler eller værdier, der påvirker os. Det kan være forventninger til, hvordan tingene i samfundet skal være, eller hvordan vi som mennesker skal opføre os. Det er regler, vi tillærer os – ofte uden vi lægger mærke til det – mens vi vokser op. Et eksempel på en norm i vores samfund er idéen om, at alle er heteroseksuelle, indtil det er modbevist. Og det er netop en af de normer, der kan betyde, at der ikke er plads til alle. Det kan man ændre ved at udfordre normen, eller med andre ord: ved at tænke normkritisk.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvorfor kan normer være skadelige?

Det er meget almindeligt, at alle samfund og kulturer har normer. og det er heller ikke alle normer, der er skadelige. Men det kan gå hen og blive skadeligt, når normerne fastlåser folk i særlige forventninger baseret på eksempelvis køn, seksualitet og etnicitet. Det kan nemlig få personer til at føle sig forkerte, hvis de ikke lever op til samfundets regler, f.eks. hvilket tøj, de skal gå i, og hvem de kan eller skal elske. Det kan føre til mistrivsel, som kan have psykiske konsekvenser, fordi man ikke føler, at man passer ind eller er accepteret af omverdenen.

Det handler om frihed

Drag-aktivisten Michael Bjerring, der også er kendt under kunstnernavnet Mizz Privileze, står bag et foredragskoncept med titlen “Normkritik med glitter”, hvor han giver unge muligheden for at se kritisk på de normer, der begrænser dem i, hvem de må elske, hvad de må have på af tøj, og hvordan de skal opføre sig ud fra deres køn.

– Normkritik er et frihedsprojekt og et konkret redskab i arbejdet for at gøre os til et mere inkluderende og ligestillet land, hvor dit køn eller seksualitet ikke skal afgøre, hvad du har af job, kærester, tøjstil, eller hvad der gør dig glad, forklarer Michael.

Mizz Privileze til Danish Rainbow Awards 2022.
Foto: Scanpix

Eksempler på normer i hverdagen

Hvordan ser normer egentlig ud? Vi kommer alle sammen til at underkaste os normer i hverdagssproget, og det er netop, fordi de er blevet så naturlige for os, at de næsten er usynlige. Eksempler på hverdagsnormer kan blandt andet lyde sådan her … – “Ej, har du fået en kæreste? Hvad hedder han?” (Hvis din veninde er i et nyt forhold).

– Når man bruger ord som “drengepige”, “tøsedreng”, eller “drenge/pigefarver”.

– Hvis ens køn forhindrer i at starte en bestemt uddannelse på grund af forventninger. Eksempelvis hvis unge piger bliver set ned på, hvis de vælger at blive håndværkere, eller hvis unge mænd bliver mobbet, fordi de vil være sygeplejersker.

3 gode råd til at blive mere normkritisk

Organisationen Normstormerne er et undervisningstilbud til folkeskoleelever og undervisere i hele landet, og de arbejder for at skabe bedre trivsel. Her kommer de med deres 3 bud på, hvordan du kan tænke mere normkritisk.

1. Praktisér selvrefleksion
Vi oplever verden på mange forskellige måder og tit afhængig af vores seksualitet, hudfarve, køn, kropsfunktioner, klasse og så videre. At være bevidst om vores egen oplevelse med privilegier og diskrimination er en vigtig anerkendelse af, at vi kan blive behandlet forskelligt. Reflektér over, hvilke normer du måske bryder, hvilke privilegier du nok har, og hvorfor du oplever verden, som du gør!

2. Tjek dit feed
Sociale medier er en fantastisk mulighed for at få indblik i andre menneskers oplevelser og vigtige aktivistiske stemmer. Derfor er det en god idé at kaste et net bredt ud, så dit feed kan at afspejle forskellige oplevelser. Find aktivister – eksempelvis gennem hashtags – som snakker om at være tyk, trans, flygtning, at leve med handicap, om adoption, kolonialisme, og racisme og så videre.

3. Vær ikke bange for kritik
Av, det kan gøre ondt at blive gjort opmærksom på noget, man har gjort forkert eller skal gøre anderledes! Men det er også her, du allerbedst kan lære nye ting – både om dig selv, andre og verden omkring dig. Kritik kan skabe nysgerrighed, ambition, forandringslyst og udvikling. Når du lærer at tage imod kritik, lærer du også dine venner og folk, du møder, at de kan være ærlige over for dig, og at du er åben for at se verden fra andres perspektiv.

HUSK!

Normkritik betyder ikke, at man kritiserer personer, der falder inden for normerne. Det handler nemlig ikke om at udstille eller udskælde nogen. Det handler derimod om at give mere plads til, at alle kan være sig selv uden nogen former for had, intolerance eller utryghed.
Der skal nemlig være plads til os alle.

Læs mere om