Jeg har aldrig | Prøvet at skifte stil
Hvis du altid går i jeans, kan det altså godt være rigtig svært pludselig at tage en kjole på, selv om du egentlig har lyst til det. For det er jo lidt et skift i din tøjstil, og passer det overhovedet til dig?
Det er helt normalt at tænke sådan, og det er også helt normalt, at man synes, det er lidt grænseoverskridende at prøve at tage noget helt andet tøj på end det, man plejer.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Jeg har aldrig | Været til koncert
Heldigvis er der nogle af vores læsere, der allerede har prøvet at skifte stil, og de kommer her med deres allerbedste tips og råd til dig, der aldrig har prøvet at skifte stil, men gerne vil gøre det nu.
6 tips til dig, der vil skifte stil
- Jeg skifter tøjstil så tit, jeg kan. Jeg vil gerne hele tiden være unik, og det hjælper min tøjstil mig med at være. Den ene dag har jeg et klassisk outfit med blazer og habitbukser på, og den næste dag er jeg totalt boheme. Mit bedste råd til andre er, at man ikke skal være bange for at prøve en ny og vild tøjstil, for du skal klæde dig, som DU vil se ud, og ikke som, du tror, andre folk vil have dig til at se ud.
- Jeg har skiftet stil et par gange, og mit bedste råd er, at man skal være 100 procent sikker på, at det er dit eget valg og ikke dine veninders for eksempel. Man kan let blive påvirket af andre, og selvfølgelig kan man godt tage mod gode råd, men man skal ikke ændre hele sin stil på grund af nogle andre.
- På et tidspunkt gik jeg kun med bukser, fordi jeg tænkte, at kjoler var vildt nederen at have på. Men en dag prøvede jeg at tage kjole på i skole, og det var virkelig rart. Fra den dag skiftede jeg mellem bukser og kjoler, og mit bedste råd er, at hvis du tænker, at det er pinligt at skifte stil, skal du prøve det alligevel. Der er helt sikkert ikke nogen, der vil gøre grin med dig!
Læs også: Jeg har aldrig | Barberet ben
- Da jeg skiftede tøjstil, følte jeg mig meget mere tilpas i mig selv og min krop. Jeg glædede mig til at komme i skole og vise mine veninder, at jeg var 100 procent mig selv. Jeg lægger mit tøj frem om aftenen, og jeg glæder mig til at tage det på om morgenen. Mit råd er, at du skal finde ud af, hvad DU synes er pænt og ikke tænke på, hvad andre synes.
- Det er helt befriende at skifte tøjstil til noget, man føler sig bedre tilpas i og føler sig mere som sig selv i. Man skal altså bare være ligeglad med, hvad folk tænker!
- Det føles lidt mærkeligt i starten, når man dropper sit gamle tøj for at prøve noget nyt. Men mit råd er, at man skal springe ud i det. Så længe man føler sig tilpas i sit tøj, skal det nok gå!
Ens stil udvikler sig igennem hele ens liv. Se selv, hvor meget Gigi Hadids stil har forandret sig gennem årene.