sephora
Skønhed

JUHU! Verdens bedste Sephora-nyhed!

Af Marie Søndergaard 1. september 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvis du er vild med de mange fede produkter, man kan få i Sephora, så bliver du seriøst glad nu.

Hvis du nogensinde har været i Sephora, så ved du også, at det er ret så fantastisk, for de har altså mange fede produkter fra alle mulige forskellige brands – selvfølgelig også fra Sephoras eget. Men det er højst sandsynligt ret sjældent, du har haft mulighed for rent faktisk at shoppe i Sephora, for indtil videre har butikken kun ligget i Illum og i Frederiksberg Centret i København, så der har altså været ret langt for dem, der bor på Fyn og i Jylland.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Makeup for begyndere

Men nu er der virkelig gode nyheder. Sephora åbner tre nye butikker i Magasin i Aarhus, Odense og København, så nu bliver det altså en del nemmere for dig at besøge butikken, hvis du ikke lige bor i nærheden af København!

Læs også: Få din makeup til at holde længere

De tre butikker åbner allerede i løbet af oktober, så det er bare med at begynde at spare op …

Herunder kan du læse om 6 makeup-fails, du skal undgå!

6makeup-failsduskalundgå

Det kan tydeligt ses, hvis du vælger en fundation, som har eksempelvis en mørkere tone end din egen hudfarve. Få derfor en ekspedient til at hjælpe dig med at finde en nuance, som matcher din egen hudfarve fuldstændig. Vil du gerne se lidt tanned ud, så brug en smule solpudder på kindbene.
Foto: Shutterstock
Det er ikke særlig hot, når man kan se makeupovergangen mellem ansigtet og halsen. Hvis du har valgt en foundation i den rigtig farve, vil du nok ikke få de store problemer, men nogle gange kan man godt ane en lille forskel. Sørg derfor for at komme lidt foundation på halsen også, og blend den godt ind i huden, så overgangen forsvinder. Psst! Pas på kraven, hvis du har hvidt tøj!
Foto: Shutterstock
Det kan gå helt galt, hvis man ikke har styr på, hvordan man skal påføre sin solpudder. Det er derfor vigtigt, at du lægger den de rigtige steder, (der hvor dine naturlige skygger falder i ansigtet) og aldrig kommer for meget på. Find en solpudderguide her.
Foto: Shutterstock
Nogle piger har for vane at tegne hele øjet op, så de både har en streg øverst på øjenlåget og nederst i den våde kant af øjet. Hos enkelte kan det se flot og dramatisk ud, men sandheden er for det meste bare, at det er de færreste, der kan bære det – særligt i dagslys, da det hurtigt kan se en anelse ”hårdt” ud. Hvis du gerne vil have ekstra fokus på dine øjne, så nøjes med at lægge en streg på den øverste del af dit øje og læg en highlighter i øjenkrogen . Husk også at være meget omhyggelig med at lægge din streg eller eyeliner identisk på begge øjne. Er de ikke ens, kan dine øjne komme til at se lidt skæve ud.
Foto: Shutterstock
Det ser ikke så godt ud, hvis dine vipper klister sammen, men det kan faktisk være ret svært at undgå, hvis din mascara er helt ny. Sørg derfor for at bruge en vippebørste uden mascarra på, så du kan skille dine vipper ad, hvis de samler sig i klumper. Husk, at gøre børsten ren i ny og næ!
Foto: Shutterstock
Måske drømmer du om at få Kylie Jenners læber – og ja, man kan snyde sig til en del. Men pas på! For meget læbestift og læbeblyant kan give dig lidt af et klovnelook. I hverdagen fungerer en lipgloss bedst, og skal der farve på, så sørg for at duppe læberne i lidt papir, efter du har påført læbestiften, så dine læber ikke ser for malede ud.
Foto: Shutterstock

Læs mere om