Læg neglelak som en ekspert
Krakelerer din neglelak hurtigt? Ser det kikset ud, når du har lagt den på? Måske er det fordi, du ikke lægger neglelak helt rigtigt. Vi har fundet de bedste tips til, hvordan du lægger en flot neglelak, som holder længe.
Læs også: Læsernes fineste og festligste negle
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Fjern rester af neglelak
Brug neglelakfjerner til at fjerne rester af gammel neglelak.
Læg hænderne i blød
Lav en lille skål med varmt vand og kom en lille smule sæbe i. Læg hænderne i blød i et par minutter og tør til sidst hænderne godt for at få en bedre neglelak.
Skub neglebånd tilbage
Brug en rosenpind og skub forsigtigt neglebåndene ned. Du kan også lige file neglene lidt til, hvis de trænger til det, inden du lægger din neglelak.
Læs også: Få fine regnbuenegle
Underlak
Hvis du gerne vil have din neglelak til at holde ekstra længe, er det en god idé at lægge en underlak først. Så krakelerer din neglelak ikke så let.
Gør din neglelak klar
Find den neglelak, som du gerne vil bruge og rul neglelaksflasken mellem hænderne. Lad være med at ryste den, da det kan lave bobler i lakken.
Læg lakken på
Dyp penslen og tør overskydende lak af på kanten af flasken. Når du lægger neglelak, er det bedst at starte fra bunden midt på neglen. Læg en tyk streg midt på neglen og læg derefter i siderne. Læg lakken på i tynde lag over tre-fire omgange og lad det tørre mellem hvert lag. Det kræver lidt tålmodighed, men det betaler sig!
Tørring
Hvis du gerne vil have dine negle til at tørre hurtigere, kan du bruge en hårtørrer på mild styrke til at blæse på neglene. Det kan også hjælpe at stikke fingrene ned i noget iskoldt vand.
Klar overlak
Afslut med en klar overlak, så lakken holder det pæne look i længere tid. Når neglene er tørre, kan du slutte af med en god håndcreme, så du har superlækre hænder.
Se også videoen: Guide til kaviar-negle
Se her, hvordan du får lækre kysselæber: