5 tips til en sundere krop
Bevæg dig
Der er ingen, der siger, at du behøver at melde dig ind i et fitnesscenter og træne i timevis hver dag. Det bliver du alligevel træt af, inden måneden er ovre! Sørg i stedet for at bevæge dig en lille smule mere hver dag, end du allerede gør. Tag trapperne i stedet for elevatoren, tag cyklen i stedet for bussen, gå en tur i frikvarteret, og dans løs foran spejlet, mens du hører din yndlingssang! Alle de små ændringer har en større effekt, end du tror.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Tips til en sund dag
Spis smart!
Efter en lang vinter trænger din krop til at blive fodret med lækre og sunde ting, der giver dig masser af energi. Men det der med at sætte mål som "I 2014 vil jeg kun leve af agurk og kildevand" dur altså ikke. Sæt i stedet realistiske mål for din kost. Start for eksempel med at skifte et enkelt af dine måltider ud med et sundt alternativ hver dag. Efter et par uger kan du skifte de fleste af dine måltider ud med sund mad. Og husk, at når du spiser sundt hver dag, er der også plads til at synde lidt en gang i mellem.
Drøm sødt
Hvis du ikke får nok søvn, går det ikke kun ud over din hud. Mangel på søvn gør dig (surprise) rigtig træt, og når du er træt, er du mere tilbøjelig til at spise usund mad som chips og junk food. Samtidig har du ikke energi nok til at dyrke motion, og derfor får du ikke forbrændt de usunde kalorier. Du skal altså have mindst otte timers søvn om natten, for at din krop kan fungere helt optimalt.
Læs også: Sådan bliver du hurtigere frisk om morgenen
Drik sundt!
Smoothies og friskpressede juicer er godt nok propfyldt med sunde vitaminer og mineraler, men de lækre drikke er propfyldte med frugtsukker, så tænk dig om, før du skifter kildevandet ud. Drik i stedet masser af vand og grøn te, der renser kroppen indefra uden ekstra kalorier. Så kan du roligt erstatte chokoladebaren i frikvarteret med en lækker smoothie.
Slut fred med din krop
Bekymrer du dig alt for meget om de ekstra kilo, der er røget på vægten, eller sammenligner du dig konstant med dine veninders hvepsetaljer og smalle hofter? Slap nu af, og giv slip på de negative tanker. Hvis du hele tiden taler ned til din krop, har det en enorm effekt på det, du selv ser, når du kigger dig i spejlet. Begynd i stedet at fokusere på de ting, du godt kan lide ved din krop, som for eksempel dit dejlige smil eller dine lækre lår!
Herunder kan du se, hvordan du laver sunde chips!
Sundechips
Hvordan holder du dig sund?