Det er sommerens hårtrend. Men hudlæge advarer mod den
Skandinavien hitter, selv når det kommer til hårtrends.
På de sociale medier bliver sommerens hårtrend nemlig kaldt “scandihairline”. En trend, hvor unge kvinder får afbleget de yderste babyhår, der grænser op mod ansigtet.
Det skriver TV2.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
#scandihairline har allerede fået mere end 10 millioner visninger på TikTok.
@elblakee LOVE how ghis turned out! bave you tried it? #hairstylist #atlhairstylist #alpharettahairstylist #hairstylistsoftiktok ♬ Just A Girl - No Doubt
For at nå frem til den eftertragtede skandinaviske hårgrænse bliver de små fine babyhår børstet frem på ansigtet i panden, hvorefter der pensles afblegning på.
Men ifølge hudlæge Johan Milling Holk Poulsen skal man være varsom med at hoppe med på denne trend, da blegemiddel er et stærkt kemisk middel, der irriterer huden.
– Der er et potentiale for, at man kan gå hen og blive allergisk over for ting, fortæller han i Go’ Morgen Danmark.
Hvis man i forvejen har allergi eller følsom hud, synes han, at man skal overveje risikoen. For hårsækkene i hovedbunden suger næring fra hovedbunden, og derfor har hovedbunden god evne til at absorbere de kemiske stoffer fra afblegningen.
Det giver en risiko for allergi – og med tiden kan den allergi udvikle sig til irritativt kontakteksem eller kontaktallergi, som viser sig, hver gang man farver hår. Hvis først man har fået allergi, kommer man ikke af med den igen.
Johan Milling Holk Poulsen fortæller, at der ikke er den store forskel på huden i hovedbunden og ansigtet.
– Det er unormalt, at man får sår i sin hovedbund, og det er unormalt, at man pludselig har knopper eller forandringer, der sidder i hovedbunden, forklarer Johan Milling Holk Poulsen i Go’ Morgen Danmark.
Emily in Paris forlader … Paris? Fjerde sæson er på vej
Han opfordrer derfor til, at vi holder øje med, om vores hovedbunde har det godt. Skulle man opleve, at man mister mere hår end normalt eller mister det som pletter i hovedbunden, så skal man tage til lægen, siger Johan Milling Holk Poulsen.
Artiklen blev første gang bragt på femina:update. Dette er en redigeret version.
Lyt til Vi Unges podcast "Ægte", hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.