10 ting der gør dit værelse lidt hyggeligere
Alt er bare lidt federe, når det er sommer! Man får mere energi, er i godt humør, og så får man måske også lyst til at rykke lidt om på værelset, så det passer til årstiden, og bliver lidt mere hyggeligt.
Vi har samlet 10 ting, der gør dit værelse lidt hyggeligere. Sæt i gang!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Få mere plads på dit værelse.
1. Pluk blomster!
Blomster er smukke og dufter skønt, så de er geniale at have på værelset. Hvis ikke du har en have, så smut ned i den nærmeste park og snup en lille håndfuld.
2. Sommeroprydning
Ryd op i dine skolebøger og papirer, som ligger og flyder overalt på værelset. De ting, du skal bruge, kan du putte i mapper - resten kan du smide ud. Mærk efter, hvor skønt det føles, når dine skoleting er i orden (og gemt væk!). Nu har du måske lyst til at tilbringe tid på dit værelse igen.
Læs også: 15 seje ting, der pifter dit værelse op.
3. Nyt på væggen
Måske er det tid til at skifte den gamle hesteplakat ud med en ny og sej plakat med One Direction eller Lady Gaga. Du kan også lave en sej collage med billeder af dine bedste veninder og hænge den op, så du hele tiden kan kigge på den og blive i godt humør.
4. Ryk rundt!
Står dit skrivebord helt rigtigt? Og er sengens mest optimale plads henne foran vinduet? Find ud af, hvordan dine møbler kan stå, så dit værelse bliver rigtig hyggeligt, og ryk så rundt på tingene.
Læs også: 10 tips til værelset.
5. Masser af farver
Put et fint tæppe i en stærk farve på din seng, så den rigtig lyser værelset op, og stik ned i din lokale genbrugsbiks og find en masse forskellige puder, du kan pynte med.
6. Levende lys
Det er altid hyggeligt med levende lys til de skønne sommeraftener, hvor himlen er blevet helt lyserød - det giver den helt rigtige hyggestemning og er superromantisk. Duftlys i forskellige farver er også fine - og giver en skøn duft på værelset!
Læs også: Test: Hvad siger dit værelse om dig?
7. Fine loppefund
Tag på loppemarked og find et gammelt spejl, en sjov lampe eller en lille skammel. Genbrugsting er superhyggelige og passer perfekt sammen med dine mere moderne ting på værelset.
8. Pynt med dine smykker
Arrangerer dine smykker på et fint smykkestativ eller find en masse fine æsker i forskellige størrelser, hvor du kan have det hele i. Det er både hyggeligt og tøset!
Læs også: Fine ting til dit værelse.
9. Fine kasser med låg
Find nogle fine kasser med låg i en lys farve og put alle dine nipsting ned i dem. Når kassen er lys, skaber det en fin balance i rummet, hvis du ellers har en masse farver på værelset. Når der er balance i farverne, bliver værelset automatisk et hyggeligt sted at være.
10. Sødt nips
Find en billig vase, en sød ramme, en lille pyntefigur eller noget andet nips, som du rigtig godt kan lide. Det er tit de små ting, der gør ens værelse personligt, og på den måde bliver det også et mere hyggeligt sted at være.
Pink Buddha-figur fra Bahne til 160 kroner.
Plakat med One Direction fra Allposters.dk til 51 kroner.
Vase fra Bahne til 130 kroner.
Puder fra Bahne til 549 kroner.
Lilla lampe fra Ikea til 79 kroner.
Fyrfadsstager fra Bahne til 40 kroner.
Smykkeæske med broderi fra Bahne til 150 kroner.