mode

Den store bytteguide

Af Oliver Kokholm Ungermann 11. december 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du fået en julegave, der skal byttes? Se her, hvad reglerne er, hvornår butikkerne åbner, og hvad du skal vide om at bytte gaver!

Hvordan er det nu lige med reglerne for at bytte julegaver, og hvornår kan du komme i gang med det? Vi har et lavet stor bytteguide, så du får fjernet selv den mindste tvivl!

Hvornår åbner butikkerne?

Næsten alle butikker og shoppingcentre åbner d. 27. december, så du skal lige holde ud i juledagene, før du kan få byttet dine gaver. Det samme gælder for posthuset, hvis du skal sende pakker tilbage, der er købt på nettet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Guide til at shoppe på udenlandske sider

Hvor lang tid kan jeg bytte?

Det er meget forskelligt, hvor lang tid du har til at bytte din gave. Nogle butikker bytter faktisk helt frem til påske, mens de fleste dog har sat grænsen ved d. 31. januar. Det burde dog stå på byttemærket, og hvis det ikke gør det, kan du besøge butikkens hjemmeside, eller tage hen i butikken og spørge. Der er nemlig også steder, hvor du kun kan bytte til 31. december eller 5. januar, så sørg for at finde ud af det, inden det er for sent!

Min gave er på tilbud

Har du fået en gave, som nu er kommet på tilbud? Du skal stadig have det fulde beløb, der er blevet betalt for gaven, tilbage som kontant eller som gavekort til butikken, selv om prisen nu er en anden.

Læs også: De bedste webshops

Gaver købt på nettet

Normalt er reglerne om køb på internettet sådan, at du senest skal sende din vare tilbage 14 dage efter, at du har modaget den. Men i juleperioden har alle webshops heldigvis forlænget perioden, så du skal ikke være urolig. Men sørg for at tjekke, hvornår de senest bytter til alligevel - måske er det allerede d. 5. januar.

Penge fra online-køb

Du skal have pengene tilbage indenfor 14 dage, når du sender en vare retur, der er købt på internettet.
Der er ikke nødvendigvis fri fragt, så du kan blive pålagt at betale for at sende pakken tilbage. Nogle firmaer har dog også fri retur.

Læs også: 5 shopping-apps du skal have

Er det okay at bytte?

Ja da! Hvis du har fået noget, du er sikker på, at du ikke bliver glad for, bør du bytte det. Det vil den person, der har givet dig gaven helt sikkert også sige til dig. Så du behøver ikke få dårlig samvittighed - af sted med dig, og byt til noget, du kan bruge. Ellers er det en spildt gave for både dig, og den du fik den af!

Se her, hvordan du får en hyggelig juledate:

Dehyggeligstejuledates

Bor I tæt ved Tivoli eller en anden forlystelsespark, hvor der er pyntet op til jul? Find det varme tøj frem og tag en tur sammen dertil. Er der noget hyggeligere end at gå rundt mellem alle de flotte julelys, og få en kop varm kakao eller te? Nej! Og når det er koldt, er der jo endnu en god grund til, at I skal være tætte og varme hinanden!
Lok din mor eller far til at købe lidt ler og nogle fine ting til en juledekoration, og inviter din kæreste eller flirt over til en omgang julehygge. Hvis I vil gøre endnu mere ud af det, kan I endda selv gå på jagt i skoven eller andre steder i naturen efter mos, gran og kogler til dekorationerne. Det passer perfekt til en lille hyggelig juledate på en lørdag eller søndag.
Juleferien er et af de bedste tidspunkter på året at gå i biografen på, da der altid er premiere på en masse gode film – og så har I også rigeligt med tid! Find en dag mellem jul og nytår, og spørg ham, om han vil med. Og hvis du ikke er klar til at date ham alene endnu, kan du invitere en veninde, og høre ham, om han har en ven, han kan tage med.
Har I købt julegaver til hinanden i år? Hold jeres egen lille juleaften, hvor I åbner hinandens gaver og julehygger. Det er nemlig lidt sjovere at se hans ansigtsudtryk, når han åbner den pakke, du har brugt en masse tid på at finde. Og så kan det jo være, at du får et lille kys som tak for din fine gave. Yay!
Det er ikke alle drenge, der er vilde med at shoppe, men derfor kan juleshopping sagtens blive en god juledate alligevel. Du kan for eksempel tilbyde ham at hjælpe med at finde de julegaver, han skal købe, eller I kan vise hinanden, hvad I ønsker jer. I kan også stoppe undervejs på en café for at få varmen og snakke lidt sammen.
Et par hyggelige timer i køkkenet med en sød fyr, og så kommer der endda lækker julekage ud af det - så bliver det vist ikke meget bedre! Julebag er oplagt til en date, fordi I er sammen om det, kan pjatte lidt imens, og bagefter kan I se en film, hvor I spiser jeres nybagte snacks.
Inviter din søde fyr over i weekenden, og spær jer inde på værelset arm i arm under dynen med en hyggelig julekalender, som I begge kan lide og gerne vil gense. Og I skal selvfølgelig se lige fra fra 1. december til d. 24. Det er SÅ hyggeligt!
Er der julefest i jeres klasse eller på skolen? Det er måske ikke en date, men det er et oplagt sted at flirte lidt med dit crush. Kast dig ud i det – du kommer ikke til at fortryde det! Måske når I endda at blive kærester, inden året er omme?