mode

Husker du denne Disney-karakter? Hun er det største stilikon blandt kendisserne nu

af Rose Maria Boelsmand 27. januar 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Theimagedirect.com/Theimagedirect/Ritzau Scanpix
Har du også lagt mærke til, at tøjet fra særlig Disney-karakter ses over alt i Hollywood? Du kan ikke undgå at se ligheden, når du først får øjnene op for ligheden.

Bip-bip-bip-bip. 00’erne har ringet (igen), og denne gang er det ingen ringere end Kim Possible, der har taget opkaldet.

Iført lavtaljede cargo-bukser og en højhalset sort croptop er hun klar til at redde verden, og ikke mindst overtage dit look.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det er nemlig ikke til at undgå at lægge mærke til, at den rødhårede heltinde pludselig har fået en stilmæssig genrejsning 21 år efter første af afsnit af Disney-serien om gymnasiepigen Kim, der var cheerleader om dagen, men altid var klar til at smide hvad hun havde i hænderne, når der tikkede en sms ind om at verden var i fare.

Så blev cheerleader-uniformen skiftet ud med superheltekostumet, der to årtier efter skulle vise sig at blive den ultimative outfit-kombination.

Kim Possible
Foto: Disney

Men hvor Kim Possible i 2002 var en ener, er der i 2023 tydeligvis uendeligt mange, der har en superhelt som alterego, og ikke er blege for at lufte uniformen i dagslys.

Ser man på streetstyle-billeder fra de internationale modeuger til billeder af kendisser og på catwalken, er der bred konsensus om, at Kim Possible er det største stilikon denne sæson.

Se blot på både Gigi Hadid, Bella Hadid, Hailey Bieber, Khloé Kardashian og Jesy Nelson, som alle synes at være mere end inspirerede af teenage tegneserieikonet.

Hailey Bieber
Foto: Pema/Backgrid/Ritzau Scanpix
Khloé Kardashian
Foto: Sbch Obln/Backgrid/Ritzau Scanpix
Theimagedirect.com/Theimagedirect/Ritzau Scanpix
Jesy Nelson
Foto: Beretta/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Føler du selv for at udleve din indre Kim Possible denne sæson, er stilen ligetil at kopiere ”lige meget hvor, lige meget hvornår”, fristes man til at sige.

Alt du behøver for at muliggøre Kims kunst er et par cargo-bukser (som du måske allerede har, eftersom de har været uundgåelige siden sommeren) og en basis t-shirt tank top eller rullekrave og et par rå støvler.

Så er du ellers ustoppelig som Kim Possible. Bib bib bib bib!

Og du skal selvfølgelig ikke snydes for et gensyn med den udødelige, og super moderigtige Disney-figur:

Denne artikel er første gang bragt på ELLE.dk. Dette er en redigeret version.

Læs mere om