mode

Sådan laver du dine egne snoede stearinlys

Af Selma Babette Ringmann Søgaard 27. oktober 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der er slet ingen tvivl om, at de snoede, skulpturelle og farvede stearinlys er ét af dette års største interiørtrends. Nu er der kommet en instaguide til, hvordan du selv laver de flotte, snoede lys. Se med her.

Hvem skulle have troet, at snoede, pastelfarvede stearinlys skulle blive et must-have item? De finurlige stearinlys, der kommer i alverdens farver og former, er i lige så stor grad et lille kunstværk, som det er et stearinlys, der spreder en hyggelig atmosfære.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

De flotte, pastelfarvede lys pynter efterhånden ethvert instavenligt hjem, men hvis de skal bruges til mere end bare pynt, kan det godt gå hen og blive lidt dyrt.

Heldigvis har den kreative, genbrugs-guru, Johanne Kohlmetz, lavet en DIY-guide til, hvordan du nemt og hurtigt laver dine helt egne twistede stearinlys.

Læs også: Se listen over de allerstørste 2020-trends

Sådan laver du dine egne snoede stearinlys

De snoede, pastelfarevde twistede, eller krøllede stearinlys er faktisk utrolige nemme selv at lave. Det eneste du behøver er varmt vand og almindelige stearinlys i de farver, som du ønsker.

Det virker næsten for nemt, men den er altså god nok. Johanne Kohlmetz har lavet DIY-videoen vi ikke engang selv vidste, vi efterspurgte – for hvem skulle have troet, at man med lidt varmt vand kunne skabe sit helt eget kunstværk?

Psst!... Du behøver ikke at købe dyre stearinlys for at kunne lave de populære, snoede stearinlys. Du kan sagtens nøjes med at købe de helt billige i dit lokale supermarked eller - endnu bedre - tage forbi din lokale genbrug og købe stearinlys.

Snoede stearinlys: 4-trins-guide

  1. Læg dine almindelige, lange stearinlys i varmt vand i cirka 15-20 min.
  2. Herefter tages hvert enkelt lys op, og trykkes flade på midten, til de har en tykkelse på cirka 1 cm.
  3. Nu skal der leges. Du kan vælge at lave et snoet lys ved at holde i toppen og bunden af lyset, og derefter twiste det. Du kan også lave et lys af flere farver, ved at bruge to lys, som hver deles i to. Herefter sættes de to dele, fra de to forskellige lys, sammen, og her bruger du samme teknik, som hvis du ville twiste et almindeligt lys. Her kan du hente inspiration fra Laura Schrøders instagramvideo. Ved dette trin gælder det faktisk bare om at udfolde sin kreativitet. Her kan du eksperimentere med lige den form, du ønsker.
  4. Til sidst skal du sætte lyset tilbage i koldt vand, så det kan stivne igen.

Se Johannes DIY-guide til de kunstneriske, snoede lys nedenfor.

Se Laura Schrøders flerfarevde, snoede lys i instagramvideon nedenfor.

Hvis du ikke er den største krea-haj, og endnu ikke har fået fingrene i de flotte, snoede lys, så kan du købe de forskellige varianter fra HAY HER, fra FABREK og fra Lex Pott.