![Kylie_jenner](https://imgix.viunge.dk/2023-02-24/udklip.png?ixlib=vue-2.9.1&auto=format&w=125&h=125&fit=crop&fp-x=0.57&fp-y=0.43)
![Paris Hilton](https://imgix.viunge.dk/2023-02-27/381009q-1312x2000ma.jpg?ixlib=vue-2.9.1&auto=format&ar=414%3A548&fit=crop&fp-x=0.55&fp-y=0.01)
Se billederne: Paris Hilton genskaber legendarisk look fra sin 21-års fødselsdag
Hvis der findes én dronning af Y2K-æraen, så må det uden tvivl være Paris Hilton, der løber med kronen.
Fra pastelfarvede Juicy Couture-sæt i velour til Ugg-støvler (dem med højt skaft, vel at mærke), trucker-kasketter og Chihuahua-hunde med bling-bling halsbånd findes der få, der sendte 00’er-moden afsted som Hilton.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
I 2002, altså for 21 år siden, så Y2K-moden med Paris Hilton i front buldrede derudaf, fyldte hotelarvingen 21 år.
Det gik naturligvis ikke stille for sig, og til at markere dagen, trak Paris i det, der skulle blive et af hendes mest legendariske looks nogensinde: En mikroskopisk kjole sammensat af tusindvis af bittesmå sølvfarvede metalringe.
![Kylie_jenner](https://imgix.viunge.dk/2023-02-24/udklip.png?ixlib=vue-2.9.1&auto=format&w=125&h=125&fit=crop&fp-x=0.57&fp-y=0.43)
Kjolen havde (selvfølgelig, det var jo 00’erne) et bredt halsbånd i samme materiale, og faldt løst fra de tynde skulderstropper i vandfaldsudskæring dybt under brystet og ned til midt på låret.
Ryggen var bar, for i 00’erne kunne man ikke vise nok hud.
![Paris Hilton](https://imgix.viunge.dk/2023-02-27/381009y-0x0ma.jpg?ixlib=vue-2.9.1&auto=format&fit=min&fp-x=0.44&fp-y=0.23)
Og minsandten om Paris Hilton nu, 21 år efter 21-års-fejringen, i anledningen af en særlig Y2K-udstilling i Los Angeles genskabte det ikoniske look. Og det er ærligt talt svært at forstå, at der er gået 21 år, når man ser Y2K-dronningen genopstå i sin sølvkjole.
Den nye udgave, der er designet af Nicole & Felecia, er skabt i et glimmertekstil frem for ringbrynje-materialet og er figursyet og dækker ryggen, men halsbånd, farve – og referencen – er stadig helt intakt.
![Paris Hilton](https://imgix.viunge.dk/2023-02-27/20230224-100201-6-3385x5077ma.jpg?ixlib=vue-2.9.1&auto=format&fit=min&fp-x=0.5&fp-y=0.17)
Artiklen blev første gang bragt på Elle.dk. Dette er en redigeret version.