Torsdag den 21. april 2022 lancerer H&M sin femte kollektion i bæredygtighedstiltaget "Innovation Stories". Denne gang tager kollektionen udgangspunk i romantik. Se hvor cute resultatet er her.
Det verdenskendte highstreet-brand H&M er de ukronede mestre i samarbejder, særkollektioner og at indfange hypede trends på 0,5.
Og nu har de gjort det igen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Torsdag den 21. april 2022 lancerer H&M nemlig sin femte kollektion i bæredygtighedstiltaget "Innovation Stories". Denne gang tager kollektionen udgangspunk i romantik og er et supercute samsurium af den hypede 00'er-vibe (tænk hjerter og blonder i pink og rød) og Euphoria-møder-Billie-Eilish-viben (tænk nu grunge, løse T-shirts og futuristiske smykker).
Den nye "Innovation Story Cherish Waste"-kollektion er lavet af det, brandet selv kalder "bæredygtige materialer såsom genanvendte materialer fra tøj, affald fra produktion, plastik fra havet mm."
H&M introducerer derudover brugen af nye materialer som MIRUM® (en plantebaseret læder fri fra plastik) og AirCarbon™ (en biomateriale lavet af mikroorganismer, der ellers var endt i atmosfæren).
Se hele kollektionen, der i Danmark sælges fra brandets Flagship Store på Amagertorv i København samt på hm.com fra torsdag morgen den 21. april.