mode

Supermodellen Kate Moss

Af Sara Wilkins 15. september 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hun er et af de største stilikoner nogensinde og er på niveau med nyskabende modeller som Twiggy og Naomi Campbell – vi ser lidt nærmere på den populære supermodel.

Kate Moss er en verdenskendt engelsk supermodel og modedesigner. Hun blev opdaget som 14-årig i 1988 i JFK lufthavn, da hun var på vej hjem til England fra en ferie på Bahamas. Kort tid efter fik hun en kontrakt med Storm Models. I dag har Kate Moss været model for mange af de store, populære modehuse og har været på over 300 forsider.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kate Moss er kendt for de tydelige kindben og sine 170 cm, hvilket langt fra er typisk modelhøjde. Hun har været i mediernes søgelys uafbrudt, men giver meget sjældent interviews, da hun helst vil holde sit privatliv for sig selv.

Supermodellen har også prøvet kræfter som designer og lancerede i 2007 sin egen tøjkollektion for Topshop, hvilket viste sig at blive en kæmpe succes. Kate Moss har også udgivet sin egen parfume "Kate by Kate Moss" i 2007.

Frøken Moss har haft mange forskellige mænd gennem tiden - heriblandt den lækre Johnnny Depp og den knap så artige Pete Doherty. I øjeblikket dater hun Jamie Hince, som er medlem af bandet, The Kills.

Kate Moss havde en uheldig kokain-skandale i år 2005, der gjorde, at hun blev droppet af både H&M, Burberry og Chanel. Hun kom dog hurtigt på toppen igen og er i dag et af nutidens absolut største stilikoner. [faktaBox]

Kate Moss er ikke bare med på moden, men på forkant med den og starter altid fede, nyskabende trends. Kate er kendt for at mikse dyre mærker med vintage tøj og blander både det rockede med det feminine - vi elsker hendes seje stil!