Sådan pakker du til skiferien: 12 uundværlige items
Perfekt præparerede pister, smukke, hvide bjerglandskaber og en kakao med flødeskum at varme fingrene på! What’s not to like?
Skiferie-sæsonen nærmer sig, og det er derfor på tide at finde ud af, hvad der skal pakkes.
Vi garanterer, at turene ned ad bjerget bliver bare lige dét sjovere, når du er godt klædt på, og derfor har vi samlet 12 uundværlige items, som du ikke må glemme.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Skiundertøj
Et par lækre sæt skiundertøj er helt essentielle for, at du får nogle dejlige dage på pisterne! Skiundertøjet er det inderste lag med direkte kontakt til kroppen, og derfor er det også ekstra vigtigt, at du vælger noget skiundertøj af god kvalitet.
Skiundertøjet skal både kunne tørre hurtigt samt aflede sved og fugt fra kroppen, så du ikke begynder at fryse, når først du er kommet i gang.
Skisokker
Skisokkerne er faktisk langt vigtigere, end man lige går og tror. Først og fremmest er det en god idé, at du vælger nogle skisokker, der passer perfekt i størrelsen. Derudover skal du huske at trække sokkerne langt op på læggen, så de ikke folder.
Hvis man har et par sokker på, der sidder og generer i støvlen, så kan det faktisk gøre virkelig ondt, og i visse tilfælde kan man ende ud med at få vabler – no thanks!
Halsedisse
En god halsedisse (kaldes også ofte en buff) er vigtig at få pakket ned i kufferten.
Selvom man måske ikke regner et lille stykke stof for det store, så kan vejrforholdene i Alperne meget hurtigt ændre sig. Der er opstår derfor ofte situationer, hvor det kan være rart at hive halsedissen op for at beskytte kinderne.
Bjørk Nørremark: ”Jeg vil motivere andre, der er født med et handicap, til at tro på sig selv”
Rygskjold
Uanset om man er nybegynder på pisterne, eller om man har stået på ski i mange år, så er det en rigtig god idé at investere i et rygskjold.
Der kan opstå mange farlige situationer, når folk ikke helt har styr på bjælkerne, og du kan derfor risikere at blive kørt ned bagfra, selvom du selv har supergodt styr på skiene. Better safe than sorry!
Solcreme og læbepomade
De færreste tænker over at beskytte deres hud, når de rejser på ferie til et snedækket landskab – men det burde man faktisk. Nyfalden sne kaster nemlig 80 procent af sollyset tilbage, og du kan derfor sagtens blive forbrændt, selvom du ikke er på badeferie.
Husk at købe en vandafvisende solcreme, der er god til sport, og en læbepomade med høj solfaktor, for hvem har lyst til at komme hjem og ligne en omvandrende panda med sprukne læber?
Drikkedunk
I højden har du brug for langt mere væske, end du har ved havoverfladen, og det er derfor smart at huske en god drikkedunk, som du kan have med dig rundt i bjerglandskabet.
Du sparer penge, fordi du ikke behøver købe drikkevand i dine pauser, og du passer samtidigt på vores planet – win, win!
Sådan passer du på dit mentale helbred, når du udsættes for pres
Rygsæk
En god rygsæk er også et uundværligt item på pakkelisten. Det kan være ekstremt svært at vide, hvordan vejrforholdene er oppe på bjerget, og det er derfor altid en god idé at have en ekstra fleece med i tasken (og lækre snacks ej at forglemme!).
Køb en rygsæk, der er behagelig at have på og som sidder godt, så den ikke generer dig, når du skal race ned ad pisterne!
Skibriller
Det er et kæmpe no-go at køre uden skibriller, og hvis du ønsker den mest optimale skioplevelse, så kan de kan ikke fravælges. På skiferien kan man nemlig risikere at blive sneblind, hvis man ikke bruger skibriller, da sollysets stråler reflekteres i sneen.
Brillerne beskytter ikke kun dine øjne mod de ultraviolette stråler, de beskytter også mod kulde og vind, som kan være virkelig ubehageligt at få i øjnene.
Handsker
Et par lækre skihandsker må man ikke glemme! Sørg for at købe et par, der både er vandtætte og varme, da der ikke findes noget værre end kolde fingre og fødder, når man står på ski.
Det er lidt individuelt, om man foretrækker handsker eller luffer, og her må du altså prøve dig frem.
Støvler
Når først du har fået skistøvlerne af efter en lang dag på pisterne, så er det dejligt at hoppe ned i et par lækre støvler, der kan holde dine fødder varme.
Husk, at du helst skal have fat i et par støvler med en skridsikker sål, da der kan være utrolig glat på vejene ved skisportsstederne. Selvom man måske ikke skulle tro det, så sker mange af faldskaderne på skiferierne faktisk, når folk ikke længere er på pisten.
Skisæt
Et godt skisæt har også stor betydning for, om du får en god skiferie. Det yderste lag skal være vandafvisende og vandtæt, og derfor er det altså ikke en god idé bare at pakke vinterjakken fra knagerækken derhjemme, for den lever højst sandsynligt ikke op til disse kriterier.
Husk også, at det smart at klæde sig i flere lag på bjerget, for på den måde kan du nemt tage et lag af, hvis du får det for varmt!
Klik dig igennem galleriet herunder, og find inspiration til din pakkeliste.
Rigtig god skiferie!