CeraVe: Her er ALT, du skal vide om det hypede hudpleje-brand fra TikTok
Hvis du, ligesom os, er besat af TikTok, så har du helt sikkert lagt mærke til et helt særligt brand. Hudpleje-elskere verden over har nemlig kastet deres kærlighed over CeraVe, som er gået viralt på den populære platform.
Med over en milliard (ja, MILLIARD!) visninger på TikTok og anbefalinger fra stjerner, såsom Charli D’Amelio, kan man vist godt kalde CeraVe for et ultra-populært brand. Flere og flere har fået øjnene op for hudplejemærket, der med sine prisvenlige produkter, er den perfekte fugtbooster for huden i de kolde vintermåneder.
Vintermånederne er for mange nemlig lig med tør og irriteret hud på grund af kulden. Men hvem siger, at man behøver at gå igennem den kolde periode med tør hud? En af CeraVes mest omtalte produkter på TikTok er deres Moisturizing Cream, der er lavet specielt til tør hud. Den fugter huden effektivt, samtidig med at den styrker din hudbarriere.
Sammen med CeraVes Hydrating Cleanser, som fjerner snavs, mens den giver huden endnu mere fugt, udgør produkterne den perfekte duo, som gør dig klar til at gå vinteren i møde med frisk og fin hud.
Hvorfor får man dehydreret hud?
En af de største hududfordringer, mange står over for, er dehydreret hud. Men hvorfor får man dehydreret hud? Og hvad skal man være opmærksom på? Det er noget af det, CeraVe er eksperter på, og derfor er deres produkter lavet i samarbejde med dermatologer, ligesom at de er helt uden parfume.
Dehydreret hud kan skyldes mange ting, såsom UV-stråling, temperaturændringer, en ubalance i hudbarrieren eller hormonelle ændringer. En af de måder, man kan komme problemet til livs, er ved at få en god hudplejerutine, som passer lige nøjagtig til ens egen hudtype.
Hvad er CeraVe?
Selvom du måske først har hørt om CeraVe nu på grund af den massive omtale på sociale medier, så har det populære brand faktisk 16 års erfaring med at skabe hudprodukter. Brandet blev grundlagt i 2005 efter eksperter opdagede, at mange hudproblemer såsom akne, eksem og tør hud alle havde én ting tilfælles: Nemlig en ødelagt hudbarriere. CeraVe hjælper med at styrke denne barriere gennem deres unikke kombination af tre essentielle ceramider, som er en del af vores barriere, der beskytter huden.
Hvad er ceramider?
Det helt særlige ved CeraVes produkter er deres kombination af forskellige ceramider, som er gode for hudbarrieren. Men hvad er ceramider egentlig?
- Cermider er lipider, som er et fedtstof
- Ceramider forekommer naturligt i huden
- Ceramider er en vigtig byggesten i hudens beskyttende barriere
- Ceramiderne i CeraVe styrker hudbarrieren og fugter langvarigt
Hudbarrieren er så vigtig for os, fordi den fungerer som en beskyttelse af huden. En beskadiget hudbarriere kan nemlig gøre huden tør og meget følsom. CeraVes fugtgivende ansigtscremer, som er gået viralt på TikTok, er specielt udviklet til huden i ansigtet, og de hjælper med at styrke hudbarrieren. Cremerne hjælper med at reducere hudens fugttab og sikrer en blødere hud – win-win!
CeraVes store fokus på de vigtige ceramider er blandt andet også der, brandet har sit kendte navn fra. ’Cera’ står nemlig for ceramider, mens ’Ve’ står for den MVE-teknologi, de bruger, som frigiver fugtgivende ingredienser for at holde huden blød og smidig hele dagen.
Se med i galleriet herunder og lær det hypede hudplejebrand endnu bedre at kende.
CeraVeprodukter
Den store hudplejeordbog:
Den kan være svært at holde styr på alle de forskellige begreber i hudpleje-verdenen, men heldigvis har vi lavet en oversigt, så du kan få helt styr på, hvad ord som ’lipider’ og ’niacinamid’ betyder.
- Allergi-certificeret: Produkter, der er blevet allergi-certificeret, er blevet tjekket grundigt for allergifremkaldende og andre skadelige stoffer. Produkterne indeholder heller ikke parfume.
- Ceramider: Ceramider er de vigtige lipider (fedtstoffer), som styrker huden og forebygger tørhed.
- Dermatolog: En dermatolog er en hudlæge.
- Lipider: Lipider er et fedtstof, som er i det yderste hudlag. Det hjælper med at beskytte huden.
- Hudbarriere: Din hudbarriere beskytter mod tab af fugt. Hvis din hudbarriere bliver ødelagt, for eksempel af at bruge de forkerte produkter, kan din hud blive tør og irriteret.
- Hyaluronsyre: Hyaluronsyre er med til at give din hud fugt, så den er sund og skinnende.
- MVE-teknologi: MultiVesicular Emulsion System (MVE) er CeraVes formuleringssystem, som gør, at alle deres produkter holder din hud blød og smidig hele dagen.
- Niacinamid: Niacinamid er en form for b-vitamin, som er godt, hvis man har en irriteret hud.
- Salicylsyre: Salicylsyre er et stof, der er med til at gøre huden mere ensartet. Produkter med salicylsyre er derfor gode, hvis man har akne eller ar.