Christianes bedste beauty-tips
Hvem drømmer ikke om en flot, ren og ensartet hud? Smukke Christiane Schaumburg-Müller har nogle helt faste rutiner for at prøve at få sin hud til at se så fin ud som muligt.
- Jeg sørger for at vaske min hud hver morgen og hver aften. Jeg sover aldrig med makeup. Og så tror jeg, det er vigtigt, at man bruger den creme, som passer til ens hudtype. Tit ved man ikke, hvilken hudtype man har, så det er meget godt lige at få det tjekket - det kan alle kosmetologer tjekke, men de er også ret dygtige til det i forretninger også, siger Christiane.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Find din hudtype
Da Christiane var yngre, havde hun problemer med uren hud. Derfor fik hun piller, der udtørrede huden, men som virkede godt mod bumserne. Det betyder dog ikke, at hun er sluppet helt, for hun får stadig urenheder i ny og næ.
- Der er rådet, at hvis du har makeup på, når du er ude, så tag det af, så snart du kommer hjem. Jeg bruger enormt meget makeupfri dage. Jeg går generelt ikke så meget med makeup derhjemme, og jeg hopper også i joggingtøj eller nattøj, så snart jeg kommer ind ad døren. I weekenderne går jeg heller ikke rigtig med makeup, siger hun.
Solcreme året rundt
Christiane har lidt sart hud, og derfor passer hun ekstra godt på ikke at irritere den.
- Generelt bruger jeg ikke noget med parfume i ansigtet. Jeg har en rigtig skandinavisk hud, og om vinteren får jeg meget let ar og rødmer. Jeg har forskellige farvepigmenter i hele hovedet. Og så får jeg pigmentfejl om sommeren, siger hun.
Christiane kiggede forbi vores fotostudie til interviewet.
For at undgå pigmentfejlene bruger Christiane solcreme med faktor 30 året rundt, ellers risikerer hun, at dele af huden bliver meget mørkere end resten.
- Sidste år fik jeg nærmest et overskæg. Det var mørkt hele vejen henover. Det var virkelig grimt!
Makeup-musthaves
Når det kommer til skønhed har Christiane især to ting, der betyder meget for hendes udseende.
- Jeg kan ikke undvære rouge! Det er det, der får én til at se lidt gladere og friskere ud. Og så er jeg meget øjenbrynsfikseret.
Christiane vil helst have øjenbryn, som er naturlige, og de må ikke blive tegnet for mørke eller plukkes for tyndt. Derfor gælder det om at få en dygtig person til at plukke dem eller selv lære præcis, hvordan man gør.
- YouTube det! Jeg fik plukket mine alt for tynde for et halvt år siden, så har jeg ladet dem gro i syv måneder, hvor jeg kun har plukket det, der sidder længere nede på øjenlåget, fortæller hun.
Læs også: Stjernekjoler - Christiane Schaumburg-Müller
Den 2.maj har Kanal 5 premiere på "Det store datingshow", hvor Christiane er vært. Vi glæder os til at se hende stråle!
Hvad er jeres bedste beauty-tip?