concealer
Skønhed

Concealer-hack, alle taler om: sådan gør du

Af Cecilie Stubkjær Ottosen 11. februar 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Troede du kun, at en concealer er til for at dække bumser og mørke rander under øjnene? Så tro om igen – dette seje quick-fix løfter nemlig dit ansigt på 0,5!

Det er ingen hemmelighed, at vi elsker en god concealer. Den redder os gang på gang med sin både opkvikkende og dækkende effekt.

Lige fra at dække mørke rander under øjnene, når nætterne har budt på for mange vågne timer, til at dække irriterende bumser og anden rødmen – concealeren got you covered!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Og gæt en gang – concealeren har endnu mere at byde på! En TikTok-beautytutorial fra influenceren, Megha Singh, har fået internettet til at gå amok.

Hun viser her i en video, hvordan du hurtigt og nemt kan løfte dit ansigt. Alt du skal bruge er en concealer og en beautyblender! Se hvordan Megha løfter sit ansigt på 0,5 i videoen herunder.

Vi kan i videoen se, hvordan Megha tilføjer concealer til specifikke områder i sit ansigt: Under øjnene, langs underlæben, i øjenkrogen, ved næsen og ud fra øret. Efter hun har blendet det ind og lagt resten af makeuppen, viser hun kontrasten mellem den opløftede side og den uopløftede side – og vi er ret imponerede!

Læs også: Makeup-tutorial: sådan får du 'Bridgerton'-looket

Hvis du craver flere makeup-tips, så se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet en guide over 10 typiske makeup-fejl.

10typiskemakeupfejl

Du tager for meget gloss på. Et lag er fint, men for mange lag er… Nærmest det modsatte.
Du glemmer at blende din rouge eller solpudder. Fra nu af siger du til dig selv, at man ikke skal kunne se, hvor dit rouge starter og slutter, og så tager du måske også en smule mindre på, end du plejer.
Du overplukker dine bryn. Det er SÅ nemt at falde i den fælde, men hold op med det nu! Prøv kun at plukke de brynhår, det virkeligt er nødvendigt at fjerne, og så ser du, om du ikke om en måneds tid faktisk har fået så mange bryn frem, at du kan få en rigtig flot facon på dine bryn.
Du glemmer huden ved næsen. Når nu du er i gang med concealeren, så tjek lige huden omkring din næse. Den er tit rødlig og knap så pæn, så læg lige et tyndt lag concealer der også.
Du kradser i dine bumser. Alle gør det, men det er dumt, dumt, dumt! Dine bumser er sådan cirka 1.000 gange (måske lidt overdrevet) så lang tid om at gå væk, hvis du kradser i dem, de er sværere at dække, når der er sår på, og du risikerer at overføre klamme bakterier fra dine fingre til din hud.
Du har nussede øjenlåg. Det er ikke pænt at have sorte eyeliner-rester og mærkelige øjenskyggestriber på øjenlågene. Hvis du tager concealer og lidt pudder på huden ved øjnene, inden du går i gang med makeuppen, holder den meget bedre.
Du glemmer at variere. Ja, ja, mascara og sort eyeliner, solpudder og lyserød gloss er pænt, men det er faktisk også ret sjovt at variere sin makeup bare en lille smule. Måske skal du prøve at droppe eyelineren engang imellem eller måske at skifte den ud med en farvet?
Du bruger for meget glimmer. Glimmer kan være ret fint, men husk, at du kun skal bruge en lillebitte smule - med mindre du selvfølgelig går efter et ekstra vildt look.
Du glemmer at rense din makeup af om aftenen.Det virker ikke så vigtigt, for du kan jo bare gøre det om morgenen… Øh nej! Din hud skal renses om aftenen, hvis du vil have den så fin som muligt. Slut med at gå i seng og have tilstoppede porer!
Du lægger din eyeliner forkert. Det er nemt at gøre det forkert, men heldigvis også nemt at få en god rutine: Sørg for at få din øjenblyant helt ind til den inderste øjenkrog og helt ned til vippekanten. Der er også mange, der stopper stregen for tidligt - og ikke lader den følge øjets kant hele vejen ud. Det er nemmest med en helt spids øjenblyant.