Vi har ret stor respekt for selvbruner, for går det galt, så går det altså virkelig galt! Det oplevede en pige også, da hun forleden havde fået en spraytan. For kort efter, at den gyldne glød var sprayet på ansigtet, skete der noget, som fik hende til at græde. Og som I kan se på billedet, er tårer og selvbruner IKKE en god kombination.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Pigen delte efterfølgende et billede af sin selvbruner-fail på Imgur, og billedet er nu blevet set mere end tre millioner gange. Samtidig har hun fået en masse tips til, hvad hun skal gøre for at få slippe af med den standhaftige glød – fedt at folk vil hjælpe!
Hmm... Vi husker lige, at vi helst skal undgå tudeture, hvis vi kaster os over en selvbruner.
Foto: Imgur
Læs her, hvordan du får det bedste resultat, når du bruger selvbruner:
Brugdinselvbruner…Rigtigt!
Først gælder det om at finde en selvbruner i en farve, der passer til dig. Hvis du er lys i huden, skal du ikke vælge en, der er for mørk. Pas også på, at du ikke får smurt for mange lag på. Start med et tyndt lag, og synes du dagen efter, at farven er for lys, kan du altid gentage behandlingen.
Foto: Shutterstock
En forudsætning for, at din selvbruner fordeles pænt på din hud, er, at huden er renset, pæn og glat. Brug derfor en god skrubbecreme til at exfoliere din hud før selvbruner-behandlingen. På den måde får du fjernet de døde hudceller, og din hud bliver helt klar til at blive smurt ind i selvbruneren.
Foto: Shutterstock
Vær omhyggelig, når du smører dig ind! Sørg for at den bliver fordelt jævnt på hele kroppen, og bliv ved med at blende den godt ind i huden, så der ikke lægger sig ”kager” på huden. Selv om du bruger en spray, er det stadig en god idé at smøre selvbruneren ud med dine hænder bagefter.
Foto: Shutterstock
Husk i den forbindelse altid at vaske dine hænder grundigt på indersiden (særligt mellem fingrene, hvor selvbruneren let kan samle sig), efter du har påført den på din hud. Hvis du glemmer det, vil du med stor sandsynlighed få meget mørke og gule håndflader.
Foto: Shutterstock
Når du har påført selvbruneren, så kør et stykke fugtigt vat eller en lille klud rundt langs hårgrænsen og rundt om næsen for at undgå grimme overgange i ansigtet.
Foto: Shutterstock
Husk at smøre din hud godt ind i fugtighedscreme i dagene efter, du har brugt din selvbruner. På den måde vil farven holde i længere tid, og du undgår samtidig at selvbruneren skalder grimt. Bruger du en creme (og har du ikke smurt et alt for tykt lag selvbruner på) vil farven langsomt aftage helt af sig selv.