Få flotte, glatte ben
Solen titter frem, og det er jo ret varmt udenfor. Derfor overvejer du måske at barbere dine ben, så du kan hoppe i shortsene uden problemer. Men hvordan får du det pæneste resultat uden irriterende røde knopper og udtørrede ben? Få svaret her …
Læs også: Skal du barbere dine hår?
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Inden du barberer ben
* Sørg for at have en ren, ny skraber klar. Gem ikke gamle engangsskrabere, og del ikke skrabere med andre. De kan nemlig være fyldt med bakterier, som giver røde knopper. Nye skrabere er også skarpere, så du kan nøjes med et enkelt strøg over benene i stedet for at irritere huden med mange strøg oven i hinanden.
* Brug barberskum, olie eller sæbe til at blødgøre benene med, når du barberer dem. Så går det lettere med skraberen, og huden på dine ben bliver ikke tør. Hvis du vælger at bruge sæbe, er det bedst med parfumefri sæbe.
Læs også: Hvilken type hårfjerning skal du bruge?
Når du barberer ben
* Tag et varmt bad, og barbér derefter benene, mens huden stadig er varm. Brug også varmt vand, når du skyller skraberen. Varmt vand gør hud og hår blødere og gør det lettere at nå i dybden med barberingen.
* Lad skraberen glide fra anklen og op. Skrab ikke samme område flere gange, med mindre det er højest nødvendigt.
* Skyl til sidst benene grundigt.
Læs også: Video - Hårfjerning med voks
Efter barberingen
* Tør benene med et rent frottéhåndklæde.
* Hvis du har skåret dig, så rens sårene med et antibakterielt middel - for eksempel Klorhexidin, som kan købes i Matas.
* Fugt benene med en god kropsolie eller bodylotion. Vælg en uden parfume og eventuelt med aloe vera, som heler og beroliger huden.
Herunder kan du læse, hvordan du bruger selvbruner på den rigtige måde!