Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Skønhed

Hailey Biebers hudplejebrand er landet – og vi har faktisk råd til det

Ema Seferovic 15. juni 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hailey Biebers længe ventede hudplejebrand, Rhode, er netop landet – og priserne? De er faktisk helt fair. Læs om det nye brand lige her.

Dugfrisk, skinnende og sund hud. Det er nogle af de nøgleord, som modellen og forretningskvinden Hailey Bieber bruger om effekterne af sit nye hudplejebrand, Rhode.

Det har været længe undervejs (flere år, faktisk), og den unge stjerne har på sin Instagram teaset for brandet de sidste mange måneder. Men nu er det her – endelig!

Du kan tjekke hudplejebrandet, der tilbyder alt fra ansigtscremer til læbepleje, ud på Rhodes hjemmeside. Priserne på produkterne er alle under 30 dollars, svarende til lidt over 200 kroner. Med andre ord: Priser, mange kan fordøje.

Tidligere i dag, den 15. juni 2022, delte Hailey Bieber så sin store nyhed med verden: Rhodeskin.com er live!

Tjek Haileys opslag lige her:

Også Hailey Biebers mand har været på banen for at udvise sin støtte.

Det gør Justin Bieber i et post på Instagram, hvor han blandt andet hylder sin kone og hendes nye hudplejebrand – og tilføjer, hvordan hun har været en stor del af hans rejse til en sundere hud.

For godt til at være sandt?

På Instagram beskriver Hailey Bieber Rhode som et brand, der tilbyder produkter, der er "bygget på en ingrediensliste, der sørger for at genoprette, beskytte og pleje din hud."

Hun fortsætter: "Vores formular bruger kun højeffektive ingredienser, der er nøje udvalgt med det formål at skabe en sund, dugfrisk og skinnende hud".

Desuden beskriver Hailey i sit opslag, hvordan hendes produkter er skabt til sensitiv hud – men samtidig kan bruges af alle hudtyper.

Til sidst i opslaget påpeger fru Bieber, at alle produkterne er veganske, ikke testet på dyr og glutenfri. Dertil kan alle produkterne også købes i en parfume-fri version.

Det lover godt? Men er det for godt til at være sandt?

Vi kan ikke teste produkterne endnu – og det skyldes, at produkterne kun forhandles i USA på nuværende tidspunkt. Vi væbner os med tålmodighed – og det samme tror vi, at resten af skønhedsverdenen gør.