Hjælp, jeg har skæl!
Skæl er døde hudceller, og disse hudceller samler sig sammen og ligner flager. De kan optræde som fedtede skæl eller meget tørre skæl. Nogle gange kan det være så generende, at hovedbunden klør og er rød.
Årsagen til skæl kan være alt fra for hyppig hårvask til hormonelle påvirkninger. Nogle mennesker har også tendens til tør hovedbund, som kan give skæl-lignende drys på skuldrene.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Guide: Sådan får du fyldigt hår.
Hvad kan du gøre?
Prøv i første omgang at købe en god skælshampoo, og brug den i cirka tre måneder. Hvis det ikke hjælper, kan det dreje sig om såkaldt skæleksem, som er en almindelig hudlidelse. Hvis skælshampooen ikke har hjulpet efter de tre måneder, eller hvis du har rødme i hovedbunden, kan du kontakte din egen læge, som kan give dig en recept på en speciel shampoo mod skæleksem.
Undlad eventuelt at vaske håret hver dag, da det kan irritere hovedbunden. Du kan også forsøge dig med at massere olivenolie i hårbunden, lade det sidde i fem minutter og så vaske det ud med din skælshampo. Dette kan du gøre et par gange om ugen.
Guide: Pas på dit hår.
Tjek galleriet for geniale måder at bruge hårnåle!