Ideer til frisurer: Boheme
Frisuren er perfekt til dig med langt hår - både glat og bølget.
Sådan får du looket: Vask dit hår, tør det i håndklædet, og kom en god mængde mousse i dit hår. Red dit hår med en bred kam for at sikre dig, at moussen er fordelt i hele håret. Føntør dit hår, mens du har hovedet nedad, og børst i alle retninger for at skabe struktur i håret.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Hårmode 2011.
Nu skal du i gang med fletningen, og det er slet ikke så svært, som det ser ud:
• Lav en sideskilning i dit hår, og opdel håret i to store sektioner.
• For at få denne frisure skal du flette med fire totter i stedet for med tre, som du sikkert plejer.
• Lav fire totter, og hold to totter i hver hånd.
• Tag den ene af de yderste totter, og læg den i midten, så du nu har tre totter i den ene hånd og en i den anden.
• Tag den yderste tot fra den hånd, hvor du nu holder tre totter, og tag den over i den anden hånd, så du igen har to totter i hver hånd.
• Tag den yderste tot, og læg den ind i midten, så du igen har tre i den ene hånd og en i den anden.
• Gentag, til du når bunden.
• Fastgør fletningen med en elastik, og træk håret fra hinanden med din pege- og tommelfinger for at skabe en blød struktur.
Lav en fletning magen til på den anden side, men sæt enderne op i nakken med spænder. Husk hårspray for at holde på frisuren.
Læs også: Guide: Sådan får du fyldigt hår.
Tip!
Vask dit hår med »fingerpuderne« i stedet for med fingerspidserne og neglene. Det er bedre for blodcirkulationen og hovedbunden.