Internettet kårer efterårets hotteste hårfarve - er du klar til den?
Det er, som med så meget andet, startet med en vis Hailey Bieber. Og nu ser det ud til, at efterårets hotteste hårfarve også er landet på vores side af kloden.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Der er tale om en mørkebrun hårtrend, der går under navnet expensive brunette.
Det vil sige en dyb, naturlig brun hårfarve, der skinner. Brunt hår, der oser af sundhed.
Hårtrenden kommer i mange udgaver. Både i en lysebrun farve med rødlige toner eller en mørk udgave, der minder dig om fløjlsblød chokolade.
Det er særligt sidstnævnte, du kan spotte mange steder på sociale medier.
Modeinfluencere som franske Camille Charriére og danske Pernille Teisbæk har også skiftet det blonde look ud med den dybe, brune farve.
Det er ganske almindeligt at gå efter de mørkere hårfarver, jo tættere vi kommer på de koldere tider.
Så måske du skulle kaste dig ud i det?
Internettet har i hvert fald talt: Efteråret er mørkebrunt, når det gælder hår.
Artiklen blev første gang bragt på femina.dk Dette er en redigeret version.