Skønhed

Sådan holder du dig smuk

Af Cecilie Nees 16. juli 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du bliver bombarderet med regler om det ene og det andet, men hvorfor er det nu også lige, at det er så vigtigt at rense hud og at bruge hårkur?

Derfor skal du…

Peele din hud:
Når du peeler din hud, fjerner du de døde hudceller, der lægger sig oven på din friske og fine hud, og som giver den et tørt og trist skær. Det er ikke et must at peele, for huden afstøder selv de døde hudceller - det tager bare længere tid, så hvis du hurtigt vil have et friskt og lækkert look, er det en god idé at bruge en skrubbecreme.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Rense hud, inden du går i seng om aftenen:
I løbet af dagen samler der sig en masse snavs på din hud - og det skal altså ikke sidde på din hud om natten. Om natten skal din hud være ren og plejet med en god creme, så den kan suge til sig af de gode ting i cremen og være rigtig fin og lækker, når du vågner om morgenen.

Læs også: 5 tips til glat sommerhud.

Bruge tandtråd:
Din tandbørste kan ikke nå alle steder i din mund, og derfor er det vigtigt, at du bruger tandtråd en gang imellem, så madresterne, der samler sig mellem dine tænder, ikke får lov til at blive siddende for længe og danne huller.

Drikke vand:
Du giver din hud fugt udefra med cremer, men det er altså lige så vigtigt (eller vigtigere!), at den får fugt indefra - så husk at drikke vand!

Pleje dit hår med hårkur:
Du kan ikke undgå at skulle til frisøren og have klippet spidser, men du kan udsætte det og få dit hår til at se flot ud længst muligt, hvis du bruger en hårkur en gang om ugen.

Lade være med at sætte dit hår op, når det er vådt:
Hvis du sætter dit hår op, når det er vådt, risikerer du, at det mugner - og nej, det lugter ikke godt! Hvis du ikke har tid til at føntørre dit hår, så lad det hænge løst, mens det lutfttørrer. I øvrigt er det også supersundt for dit hår at lufttørre i stedet for konstant at blive udsat for varmen fra dit glattejern og din føntørrer.

Undgå at kradse i dine bumser:
Det er megafristende, men lad nu være! Dine bumser er meget længere tid om at gå væk, hvis du kradser i dem, end hvis du lader dem hele af sig selv.

Lær at pleje din hud her.