Rihanna
Hår

Se billederne: Rihanna og Dua Lipa er hoppet med på den vildeste hårtrend

Af Rose Maria Boelsmand 2. februar 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix og PR
Kun fantasien sætter grænser for hvilke mønstre, du kan frembringe med den helt særlige hårfarvningsmetode, som Dua Lipa, Rihanna og Megan Thee Stallion har taget til sig.

Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

Hvis du voksede op dengang, man stadig skulle ringe op til internettet og sang med på Spice Girls, før du lærte engelsk i skolen, så var du givet vis også i besiddelse af en form for dukke, der kunne sminkes efter alle kunstens regler.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Med det in mente ser du sikkert også på de utallige Y2K-trends, der lige nu genopstår som nostalgiske spøgelser fra den barndom, med lige dele foragt og jubel.

Fra blå øjenskygge til bindebåndsroser, pandebånd og alt derimellem, har de spraglede tendenser fra 00’erne sjældent været mere på radaren, end de er lige nu.

Og en af de tendenser, der genopstår nu, stammer fra de dukker, du lystigt sminkede i dine pre-teen år, nemlig ’hair stamps’.

Altså stempelfarve, der så let som ingenting gav alt fra Barbie-dukken til dit eget hår fine mønstre som hjerter, blomster og striber.

Og nu er looket tilbage, men denne gang er det ikke kun dukker og pynteglade børn, der står for skud.

Den 17. januar postede Rihanna en række billeder på sin Instagram-profil, hvor hun promoverede en ny Valentines-kollektion for sit brand Savage x Fenty.

Men det var ikke den røde blondebodystocking, der stjal billedet, men derimod de horisontale røde striber, stjernen havde fået dekoreret håret med.

Efter RihRih postede billedet, hvor det var tydeligt, at hun havde benyttet sig af den 20 år gamle hårfarvningsmetode, der typisk blev brugt på dukker, kunne beauty-platformen 'Justmylook' berette, at søgninger på ’hair stamps’ steg med 566 % procent dagen efter Rihannas post, og at søgninger på ’Rihanna Hair’ steg med 6700 %.

Og Rihanna er ikke den eneste kendis, der har genfundet glæden ved 00’er-hårtrenden.

Den 7. januar postede Dua Lipa et billede af sig selv på sin Instagram-profil, hvor hendes platinblonde hår var stemplet med et hjertemønster i røde og grønne farver.

Også Megan Thee Stallion afprøvede tendensen gang på jord anno 2023 i musikvideoen til ’Cry Baby’, hvor hun har fået påsat ekstra lange, blonde extensions, som er blevet stemplet med Barbie-inspirerede pink, blå og gule blomster.

Skal du selv prøve trenden af?

Så kan det gøres relativt nemt (og sikkert knap så giftigt som det stads vi brugte på vores barbier lige før årtusindeskiftet) med L’Oréal Paris’ ’Colorista’ 1-dags farve og et stykke papir som du klipper eksempelvis et hjerte i.

Red håret igennem (jo glattere håret er, des bedre resultat), placer skabelonen, der hvor du vil have din effekt og spray over det udklippede mønster.

Loreal
L'Oréal Paris, Colorista 1-dags farve, 70 kr. Køb her.

Denne artikel blev første gang bragt af ELLE.dk. Dette er en redigeret version.

Læs mere om