Skønhedsredaktør giver hårtip
Skønhed

Skønhedsredaktør afslører: Verdens billigste tip til lækkert hår!

Af Cecilie Rosfort-Nees 4. oktober 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi kom ret meget op at køre, da en amerikansk skønhedsredaktør delte dette tip med os ...

Da Maria del Russo, som er skønhedsredaktør på amerikanske Refinery29.com, farvede sit hår fra lyst til mørkt, var det tydeligt, at hendes hår trængte til en seriøs omgang kærlighed. Håret så slidt ud og føltes tørt, når man rørte ved det.

Før Maria farvede sit hår, var hun den heldige indehaver af bløde, lækre krøller, så det var lidt af et chok for skønhedsredaktøren pludselig at være afhængig af store mængder dyre hårkure og plejende balsammer for at få sit hår til at se bare nogenlunde velplejet ud ...

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg fandt en shampoo og balsam fra Kevin Murphy, som hjalp en del, men det var ikke nok!, fortæller Maria i et personligt blogindlæg på Refinery29.

Tippet, der skulle ende med at redde Maria del Russo udpinte hår, fik hun af flere hårstylister - og det er simplere end simpelt: Skyl dit hår i koldt vand!

Det lød ikke ligefrem fristende at skulle skylle sit hår med iskoldt vand, men eftersom Maria vidste, at koldt vand har en god effekt på huden, fordi det kolde vand får hudens porer til at trække sig sammen, valgte hun at give det kolde gys et forsøg ...

Læs også: Vi Unges skønhedsredaktør deler sine bedste tips til lækre fødder

Det viste sig, at det kolde vand også kunne udrette små mirakler for håret - det kolde vand lukker nemlig hårstråene og gør håret mere glansfuldt.

Ved første øjekast kunne Maria ikke selv se en forskel, men da hendes kolleger begyndte at rose hendes hår og spørge, om hun var begyndt at bruge en anden shampoo, gik det op for hende, at tricket med det kolde vand virkelig virkede!

Tricket er at vaske håret i lunt vand, som du plejer og så skylle håret igennem med det kolde vand som afslutning (gisp!) - som en ekstra bonus er du sikker på, at du er 100 % vågen, inden du cykler afsted mod endnu en lang skoledag ...

Tippet er hermed givet videre, og her på redaktionen glæder vi os nærmest til at komme hjem og teste det billige trick!

Læs også: Vi Unges skønhedsredaktør blev vildt glad for denne beauty-nyhed!

I galleriet nedenfor får du endnu flere tips til dit hår ...

10genialemåderatbrugehårnåle

Hvordan vender du dine hårnåle? Hvis du vender dem med den rillede del opad, så har du vendt dem forkert hele dit liv! Den rillede del skal nemlig vende ned, for at den kan sidde så godt fast i håret som muligt.
Lav den flotteste halve opsætning ved at tviste hårnålen, før du fæstner den.
Skjul elastikken i din hestehale ved at sno en tot hår om den og fæstne med en hårnål.
Skal du have falske øjenvipper på, kan du fordele limen med spidsen af en hårnål.
Lav smuk polkaprikket nailart med en hårnål dyppet i neglelak.
Når du spiser kirsebær om sommeren, kan du bruge en (ren) hårnål til at fjerne stenene! Stik den u-formede del ned i toppen af kirsebærret, få fat om stenen, og vrik den ud. Nemt!
Er din lynlås knækket? Brug en hårnål til at trække den på plads.
Mangler du en clips til din bunke af noter? Brug en hårnål!
Skjul hårnåle ved at sno håret og fæstne hårnålen under snoningen.
Mister du også altid dine hårnåle? Put dem i en tom TicTac-æske, så ved du altid, hvor du har dem.