Skønhed

Træt af træt hår?

Af Christine Agertoft 5. januar 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har redningen til dit glansløse og vintertrætte garn.

Det er ikke kun din hud, der har brug for ekstra pleje om vinteren - det har dit hår også. Minusgrader kan nemlig gøre dit hår knastørt og glansløst. Derfor har vi samlet et par gode råd, og vi giver dig samtidig chancen for at vinde en redningspakke til dit hår.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

1. Tør dit hår helt
Sørg for, at dit hår er helt tørt, inden du går udenfor. Ikke fordi du bliver syg af det, men fordi dit hår gør. Hvis håret er bare lidt vådt, så kan det nemlig fryse til is, og det skader håret.

2. Ta' hat på
Hvis dit hår skal bevare glansen vinteren igennem, så bliver du nødt til at gå med en hat, et tørklæde eller andet, der beskytter det mod kulden.

Læs også: Tips til en flot frisure.

3. Hold igen med hårbørsten
Det er altid dårligt for håret at børste det, mens det er vådt. Det er nemlig ekstra sårbart og knækker nemt - især om vinteren, hvor det i forvejen mangler fugt. Derfor er det bedre at vente til, det er tørt.

4. Husk dine vitaminer
Om vinteren spiser vi ikke helt så meget frugt og grønt som om sommeren, og dit hår har brug for vitaminer. Derfor kan det være en god ide, at supplere din kost med nogle vitaminpiller.

hårtips, hår, ødelagt hår, hårskader, gode produkter, vind