Kendte

Jess Glynne: Mit pinligste scene-øjeblik

Af Marie Søndergaard 2. marts 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Okay, det lyder jo ret sjovt. Tror I, der er risiko for, det sker igen, når hun optræder i Danmark om et par uger?

Den 16. marts optræder den seje, britiske sangerinde Jess Glynne i Amager Bio, og vi glæder os for vildt til at høre hits som ”Hold My Hand” og ”Take Me Home”, mens vi hopper og danser. Jess har i øvrigt den perfekte opvarmning med, for det er nemlig den norske sangerinde Julie Bergan, der skal få gang i publikum. Vi har fået os en lille snak med Jess, som fortalte lidt om, hvad vi kan forvente af koncerten, og så afslørede hun også, hvad det pinligste, der er sket for hende på scenen, er. Mon det også sker i Danmark?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad kan vi forvente af din koncert?

- Det bliver et spændende show, som man aldrig glemmer. Mit band og jeg har nogle særlige tricks til et fedt show, som vi glæder os til at prøve af.

Kan du huske den første koncert, du selv tog til?

- Ja, det var en koncert med Spice Girls på Wembley Arena, og den var virkelig god. Jeg var ret ung, så faktisk husker jeg ikke så meget.

Læs også: Sådan bliver du klar til koncert

Har du et godt råd til dem, der skal til koncert for første gang?

- Bare giv den gas, for det er det, koncerter handler om.

Hvis du kunne vælge en anden musiker at stå på scenen sammen med, hvem skulle det så være?

- Helt klart Beyoncé. Jeg elsker bare hendes shows!

Hvad er det pinligste, du har prøvet på scenen?

- Engang glemte jeg teksten til en hel sang. Bandet blev ved med at spille, og jeg grinede bare hele vejen gennem sangen. Der var ikke så meget andet at gøre end at gå videre til det næste nummer.

Hvad vil du gerne sige til dine danske fans?

- Jeg glæder mig så meget til at se jer. Gør jer klar til et fantastisk show!

Hvor mange af jer skal til koncerten med Jess Glynne?