Kendte
Basim støtter brysterne
Af Tóra Effersøe Mortensen
31. juli 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vil du have fingre i IdaAidas hotpants, som Aida bærer i deres seneste video ”Ta' Dit Ego” eller en signeret T-shirt fra Basim eller Nik & Jay, så har du nu muligheden.
Brystkræftkampagnen "Breast Friends" har fået en hel masse danske stjerner til at give en personlig ting eller male et maleri, som så bliver solgt på auktion på QXL. Der er en masse ting fra flere forskellige kunstnere, som du nu kan byde på inde på QXL.dk. Alt overskuddet går til forskningsprojekter udvalgt af de danske brystkræftlæger faglige selskab.
Auktionen er allerede i gang og slutter onsdag den 5. august kl. 21.00. Se mere her!
Læs mere om Breast Friends kampagnen på www.breastfriends.dk