Kendte

Chloë Moretz: - Derfor elsker jeg Brooklyn Beckham

Af Marie Søndergaard 11. september 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der har længe gået rygter om, at skuespilleren Chloë Grace Moretz er kæreste med Brooklyn Beckham, og nu fortæller hun, hvorfor hun elsker ham.

De hænger ud hele tiden og er ikke bange for at tale om hinanden i interviews - derfor har der også længe gået rygter om, at Chloë Grace Moretz og Brooklyn, som er søn af David og Victoria Beckham, er kærester. Nu fortæller Chloë endelig, hvorfor hun så godt kan lide Brooklyn.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: David Beckham spiser børnenes rester til morgenmad

- Det, jeg finder virkelig interessant ved Brooklyn - og som jeg virkelig elsker ved den dreng - er, at han er meget passioneret omkring det, han ønsker, og det er at blive professionel fodboldspiller, siger Chloë Moretz til Teen Vogue.

Hun tager nemlig selv sine drømme meget seriøst og arbejder hårdt for at opnå dem.

Se videoen: Seden sjove "Divergent"-parodi

- Jeg kan godt lide andre, som er på samme niveau som mig, når det kommer til at være seriøs omkring ting, siger Chloë også.

Hun indrømmer altså, at hun elsker Brooklyn, men bekræfter ikke helt, at de er kærester. Tror I, at de er et par?

Sestjernernesbarndomskærester

Harry Styles har haft flere kærester, inden han blev kendt. En af dem er Felicity Skinner, som han datede, indtil han tog til Spanien med ”X Factor” i 2010. ”X Factor” og kærlighed er åbenbart ikke et godt match for Direction-drengene! Se her, hvem Harry Styles ellers har datet.
Liam Hemsworth var kærester med sin gymnasiekæreste i hele seks år! Han slog op med hende under optagelserne til ”The Last Song”, kort tid før han begyndte at date Miley Cyrus.
Negus Sealy mødte Rihanna på Barbados, da hun var 15 år. Han blev hendes første rigtige kæreste, men de slog desværre op, da Rihanna tog til USA for at få gang i sin sangkarriere. De er stadig rigtig gode venner, og ses hver gang Rihanna besøger Barbados.
Niall Horan mødte sin skolekæreste Holly Scally til et skolediskotek, og de to datede faktisk ret lang tid. De slog op, mens Niall var med i ”X Factor”, fordi de ikke havde tid til at ses. Vi synes ellers, at Holly ser vildt sød ud sammen med Niall!
Caitlin Beadles er storesøster til en af Justins barndomsvenner, og de to blev kærester inden Justin blev rigtig kendt. Nuurh, hvor ser de altså søde ud sammen!
Kendall Jenner datede fodboldspilleren Julian Brooks, da de begge gik i high school. De slog op efter lidt over et år, fordi Julian Brooks var Kendall utro.
Louis Tomlinson og hans eks Hannah Walker slog først op efter ”X Factor”. Da Louis fandt sammen med sin nuværende kæreste Eleanor Calder, blev mange Directioners så kede af det, at de startede en twitter-kampagne for at få ham sammen med Hannah Walker igen.
Taylor Swifts gymnasiekæreste hed Sam Armstrong. De slog op, da Sam var Taylor utro. Taylors sang ”Should’ve Said No” handler eftersigende om Sam!
Perrie Edwards datede Adam Wright i 18 måneder. Hun slog eftersigende op med ham i en sms efter et liveshow i ”X Factor” 2011, hvor One Direction optrådte, og hvor hun mødte sin forlovede, Zayn Malik. Vi synes nu også, at Zerrie er et sødere par end Perrie og Adam!
Liam Payne og Shannon Murphy slog op, lige inden One Direction deltog i finalen i ”X Factor”. De var ellers vildt cute sammen!
Taylor Lautner var kærester med Sarah Hicks, da de gik i gymnasiet, før han var med i ”Twilight”. Parret begyndte faktisk at ses igen i 2012, men det blev kun til et par dates, før de slog op igen.