Kendte

Gigi Hadids svar på kritik af krop

Af Stine Kærsgaard 29. september 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Efter at have lagt øre til en masse kritik om sin krop, har topmodellen Gigi Hadid nu fået nok og svarer derfor igen på haten.

Selv om man er ufattelig smuk, betyder det ikke nødvendigvis, at man slipper for hate på nettet.

Topmodellen Gigi Hadid har nemlig skulle læse en masse lede kommentarer om sin krop på de sociale medier, særligt efter de internationale modeuger startede for en måneds tid siden. Og det har nu fået hende til at poste en lang kommentar på sin Instagram.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Gigi Hadid har fået en ny kæreste

Selv om Gigi skriver, at hun er et menneske, og derfor ikke kan lade være med at blive påvirket af de onde ord, holder hun dog fast i, at de på ingen måde får ram på hende:

- Jeg repræsenterer et kropsbillede, der ikke var respekteret i modebranchen førhen … ja, jeg har en numse, jeg har hofter, men jeg beder ikke om særbehandling. Jeres onde kommentarer får mig ikke til at ændre på min krop.

Og Gigi forsætter i samme spor til alle de folk, som ikke mener, hun skulle være model:

- I kan komme med alle de grunde, I vil til, hvorfor at jeg er, hvor jeg er, men faktisk arbejder jeg hårdt og tror på mig selv, og jeg kom frem, lige da branchen var klar til forandring.

Gigi slutter af med at sige, at hun håber, at folk en dag vil nå dertil, hvor de hellere vil snakke om de ting, der inspirerer dem end de ting, der kun har til formål at trække andre ned.

Læs også: Gigi hadid trodsede modemål

Vi synes det er megasejt, at Gigi tager det her op! Se hele hendes Instagram-tekst her:

Se Gigi Hadids smukke udvikling her:

GigiHadidssmukkestiludvikling

Læs mere om