Kylie ville ødelægge Kendalls første kys
Da Kendall Jenner er ret privat omkring sit kærlighedsliv, ved vi ikke så meget om det. Men nu har hun alligevel valgt at fortælle, hvordan hun fik sit allerførste kys – et kys som blev en smule akavet, da lillesøster Kylie gjorde alt for at forhindre det.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Kendall og Kylie skulle vælge imellem forældre
Tilbage i 5. klasse havde Kendall sammen med sin veninde, Jessica, inviteret deres store crush, Chad, hjem til Kendall, så de kunne hænge ud med ham.
- Vi var i min mors hus og legede sandhed eller konsekvens, og formålet med det var selvfølgelig, at vi skulle kysse hinanden. Kylie var så larmende, så vi blev ved med at finde hemmelige steder som for eksempel trampolinen, men Kylie blev ved med at udspionere os ved at springe frem fra træer, lol. Vi prøvede at sige ”forsvind!”, men hun sagde bare ”hvad laver I?”. Hun fulgte så efter os ind i stuen og så til badeværelset. Vi prøvede endda at låse hende ude med en stol under dørhåndtaget, men hun kom ind. Så irriterende. Hun blev ved med at sige ”I prøver at gemme jer!”.
Læs også: Kendall Jenner: Derfor var Kylie jaloux på mig
Haha, øj, hvor Kylie lyder som en irriterende lillesøster. Heldigvis endte Kendall dog med at få sit kys:
- Vi endte med at være på badeværelset, da det var det eneste sted med en lås. Og endelig kunne vi sandhed- eller konsekvens-kysse. Jessica og jeg ville ikke kysse foran hinanden, så Chad og jeg gik ind i brusekabinen bag ved forhænget. Og det var sådan, jeg fik mit magiske første kys, fortæller Kendall.
Det er virkelig en sjov historie!
Se flere billeder af Jenner-søstrenes cool stil her: