Kendte

Lucy Hales nemme skønhedstips

Af Susie Pedersen 8. december 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Supersmukke Lucy Hale fortæller om sin skønhedsrutine, og så deler hun også sine bedste beauty-tips. Se dem her!

Smukke Lucy Hale har efter sin rolle som Aria Montgomery i "Pretty Little Liars" fået stjernestatus, og hun ser altid toptrimmet ud på den røde løber. Nu fortæller hun, hvordan hun holder sig smuk, selv om hun er på farten hele tiden.

Læs også: Lucy Hale har kæmpet med en spiseforstyrrelse

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Med en karriere som både skuespillerinde og sangerinde, er det svært at overholde en masse daglige skønhedsrutiner. Men Lucy har alligevel fire ting, som hun altid prøver at holde sig til. Hendes bedste skønhedsråd er nemlig at drikke masser vand, få nok søvn, omgås mennesker, der gør hende glad, og så fjerner hun altid sin makeup, når hun kan.

- Altså, tricket er nok søvn, vand og så omgås jeg mennesker, jeg godt kan lide. Når man lever den her livstil, som jeg gør, hvor man rejser meget, så er det lidt svært at bevare en flot hud, men det handler om at finde nogle ting, der virker for en selv. For mit vedkommende fjerner jeg altid min makeup så snart, jeg kan. Jeg har nemlig meget sensitiv hud, fortæller Lucy.
Lucy Hale afslører også, at hun var længe om at acceptere sine markante øjenbryn, som i dag er en stor del af stjernens look.

Læs også: Stjernernes skønheds-tilståelser

- Som lille hadede jeg dem, men nu er det faktisk den ting, jeg elsker mest ved mig selv, fordi det gør mig anderledes, fortæller Lucy Hale om øjenbrynene, mens hun understreger, at hun er blevet mere modig i forhold til sit udseende med årene.

Lucys fire tips er supergode, og vi vil helt sikkert give det et skud! Hvad er jeres bedste skønhedsrutine?

Se videoen, hvor Lucy fortæller om sin skønhedsrutine, sit favoritlook og tips.

Kim Kardashian ønskede sig en anden krop

Stjernernesskønhedstilståelser

Kim elsker den såkaldte vampyr-ansigtsbehandling. Den går ud på, at man får renset blod smurt i ansigtet. Den behandling får du altså for dig selv, Kim.
Shailene er tilhænger af naturlig skønhed. Hun er faktisk så naturlig, at hun kun vasker sit hår én gang om måneden.
Victorias hud ser altid helt perfekt ud, men faktisk får stjernen også en bums i ny og næ. Hun har et rigtig smart trick til at dække de irriterende knopper. Hun tegner dem op med en eyeliner, så det ligner en skønhedsknop.
Der er ingen tvivl om, at Cara har nogle virkeligt misundelsesværdige bryn. Men hvad gør hun for at holde dem så smukke? Ingenting, er svaret! Hun har nemlig fortalt, at hun hverken plukker dem eller maler dem op!
Taylors makeup ser altid fejlfri ud, men engang imellem svipser det for hende! Engang sad hun i et fly på vej til Japan, hvor hun til sin store skræk opdagede, at hun havde glemt sin makeup. Det endte med, at hun måtte bruge en kuglepen som eyeliner på flytoilettet.
Lauren elsker den såkaldte oil-pulling metode. Den går ud på, at man gurgler munden i olie, og det skulle eftersigende give både hvidere tænder og renere hud!
Når Jesy fra Little Mix får lagt makeup af makeupartister, synes hun nogle gange, at det er så pænt, at hun nægter at tage det af! Faktisk sover hun tit med makeuppen på, så hun kan få så meget ud af den smukke sminke som muligt.
Da Miley postede det her billede på Instagram, var der mange, der undrede sig over, hvorfor hun havde klistret sommerfugle og blomster på kinden. Svaret er, at hun havde en bums, som hun ville dække. Ret cool alternativ til concealer, Miley!