Kendte

Medina: - Jeg er faktisk meget naturlig!

Af Sisse Andersen 1. januar 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvordan vil du beskrive din stil?- Der er stor forskel på, hvordan jeg ser ud på job og privat. Show-Medina går i meget udfordrende og meget mærkeligt

Hvordan vil du beskrive din stil?
- Der er stor forskel på, hvordan jeg ser ud på job og privat. Show-Medina går i meget udfordrende og meget mærkeligt tøj, og hun er fuldstændig ligeglad, hvad andre tænker. Privat er jeg lidt mere casual, men gerne blandet med lidt rock'n'roll. Og så elsker jeg høje stiletter og bruger gerne mange penge på dem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan så du ud, da du var teenager?
- Dengang var jeg jo en hiphop-pige, der altid gik i Diesel-bukser. Men jeg var allerede vild med stiletter dengang, og jeg gik vildt meget op i mode og tøj. Jeg har faktisk taget designkurser, og på et tidspunkt tjente jeg penge på at sy tøj til andre.

Hvor shopper du?
- Jeg shopper rigtig meget på nettet, for der kan du få ting, som ikke kan fås i Danmark. Hvis jeg skal bruge penge på noget, så skal det også været noget, som alle andre ikke har. Men det betyder desværre, at jeg shopper lidt for meget - det er jo så nemt lige at gå en tur på Ebay…

Hvilke skønhedsprodukter har du altid i tasken?

- En mascara, en håndcreme, Eight Hour Cream og en Face Mist fra La Mer. Og så har jeg allergipiller, de er jo også med til at holde mig pæn, haha. Jeg er allergisk over for alt muligt.

Hvad er din yndlingsparfume?
- Cristobal fra Balenciaga. Jeg går kun med tunge dufte, jeg kan virkelig ikke lide de der friske dufte på mig. Og så skifter jeg tit parfume, så jeg ikke altid dufter af det samme. Jeg er også glad for She fra Armani og No. 2 fra Jean-Paul Gaultier. [faktaBox]

- Jeg er faktisk meget naturlig og kan sagtens finde på at gå uden makeup. Jeg bruger aldrig pudder og foundation, når jeg ikke er på arbejde. Jeg tror måske, jeg er lidt allergisk, for det klør altid i næsen. Men jeg tager næsten altid mascara på.

2 gode råd fra Medina
Spis sundt!
- Jeg går vildt meget op i, hvad der er af vitaminer og andre gode ting i mad, og hvordan det kan gøre mig sundere. For eksempel at ingefær hjælper på immunforsvaret. Og så køber jeg altid lækker, dyr te, for det der i poser er fyldt med kemikalier. Jeg er vokset op med sund mad, så jeg har ikke det der behov for pomfritter fra en pose, men jeg kan da godt finde på at gå på McDonald's en gang imellem.

Brug solcreme!
- Jeg har altid faktor 30 eller mere på, og jeg smører mig hele tiden ind. Mange tror jo, at hvis de har taget solcreme på om morgenen, så holder det hele dagen, men det passer altså ikke.

Enten eller?
l Sneakers eller stiletter?
- Jeg har kun ét par sneakers. Ej, to, men det andet par er fra Gucci og bestemt ikke designet til at løbe i.

l Jeans eller nederdel?
- Jeg er mega girly.

Glat hår eller krøller?
- Mit hår er enormt krøllet!

Læs mere om