Kendte

Nyt album fra Tokio Hotel på vej

Af Sisse Andersen 4. juli 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Eksklusivt interview: Drengene fra Tokio Hotel har rygende travlt for tiden, men de har alligevel givet sig tid til at svare på et par spørgsmål fra

Eksklusivt interview: Drengene fra Tokio Hotel har rygende travlt for tiden, men de har alligevel givet sig tid til at svare på et par spørgsmål fra Vi Unge! Blandt andet om et nyt album…

Hvad laver I lige nu?
Bill: - Vi er i gang med en festivalturné, hvor vi giver koncerter rundt omkring i Europa. Det varer indtil midten af juli og efter det tager vi nok i studiet og begynder på at skrive sange til vores tredje album.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan har din stemme det?
Bill: - Jeg kom mig meget hurtigt efter operationen (Bill blev i foråret opereret for en knude på stemmebåndet, red.) og har det godt nu. At komme tilbage på scenen efter det var fantastisk, og jeg nyder virkelig vores sommerkoncerter.

Hvordan har I det med, at I er et band, som folk elsker at hade?
Tom: - Ærligt talt, så er det ikke noget, vi tænker over. Normalt hvis der er noget, jeg ikke kan lide, så ignorerer jeg det bare. Så jeg synes, det er mærkeligt, at mange folk bruger så meget energi på at fortælle os, at de ikke kan lide os! Men det er en del af det at være kendt.

I har allerede erobret Europa og er ved at blive store i USA. Hvad er det næste mål for Tokio Hotel?
Tom: Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det et mål - det er mere en stor, stor drøm. Vi vil tage på verdensturné.
Alle de andre: Jaah.
Bill: Det kunne være sååå fedt.