Selena Gomez aflyser sin tour
Selena Gomez har de seneste mange måneder været i gang med sin ”Revival Tour”, der skulle bringe hende forbi Danmark den 15. oktober, men nu bliver hun nødt til at tage en pause for at få tid til sig selv, for den søde sangerinde er nemlig blevet ramt af angst og depression. Det fortæller hun til People Magazine. Det betyder desværre, at hun ikke kommer til Danmark alligevel, for hun er nemlig blevet nødt til at aflyse resten af sin tour.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Alt om Selena Gomez
- Som mange af jer ved, så afslørede jeg for et år siden, at jeg har lupus, der er en sygdom, der kan ramme folk på forskellige måder. Jeg har fundet ud af, at angst, angstanfald og depression kan komme af den sygdom, siger Selena Gomez.
Når man har lupus, betyder det, at immunforsvaret angriber kroppens raske celler, og Selena har blandt andet fortalt, at hun har fået kemoterapi på grund af sygdommen. Lupus er derfor meget alvorlig, og Selena bliver nødt til at gøre noget nu for at få det bedre.
- Jeg vil gerne være proaktiv og fokusere på mit helbred og humør, og jeg har besluttet, at det gør jeg bedst ved at holde lidt fri. Tak til alle mine fans for jeres støtte. I ved, at I er noget helt særligt for mig, men jeg bliver nødt til at tage kampen op mod det her, og jeg gør alt for at få det bedre. Jeg ved, jeg ikke er alene, og jeg håber, at andre får mod til at stå frem med deres egne problemer.
Læs også: Selena græder på scenen
Vi ønsker Selena Gomez rigtig god bedring!
Se Selenas smukke forvandling herunder!