Hvad er det nu lige, at CO2 er?
Der er mange, der snakker om, at vi skal passe på CO2-usdlip og den globale opvarmning. Men hvad har de to ting egentlig med hinanden at gøre, og hvad betyder det underlige ord CO2 egentlig?
CO2 hedder også kuldioxid, men det gør dig sikkert ikke ret meget klogere! Men hvis vi nu fortæller dig, at CO2 er en slags luft, der gør, at der er varme på jorden, fordi den holder på solens varme, så giver det mystiske ord sikkert bedre mening. Men det kan være farligt, hvis der er for meget CO2.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Guide: Lev miljøvenligt.
Hvorfor er CO2 farligt?
Træerne, jorden og havene optager alle sammen CO2. Det vil sige, at træerne bruger CO2 til at vokse, og bagefter laver de så ilt, som vi kan leve af. Men hvis vi mennesker producerer for meget CO2, så det ikke kan nå at blive optaget, så kan det være farligt, fordi der så bliver varmere på jorden.
]Det, der nemlig sker, er, at solens varme kommer ind i jorden, men hvis der er for meget CO2, så kan varmen ikke komme ud igen, og så bliver der altså varmere og varmere på jorden.
I denne her megakolde vintertid lyder det måske dejligt, men det gør det bestemt ikke, hvis du tænker på, at der er en masse isbjerge i verden, der så begynder at smelte, og så bliver der selvfølgelig mere vand - og hvis det bliver rigtig slemt, så kan vandet overstige jorden.
Læs også: Får du vitaminer nok?
Rolig, rolig, rolig!
Du skal selvfølgelig ikke gå i panik og tænke, at der snart bliver oversvømmelse, men det er supervigtigt, at du tænker over, at du kan være med til at skabe mindre CO2. Hvis vi alle sammen skærer lidt for CO2-forbruget, så kan vi altså være med til at redde jorden.
Hvad kan du gøre?
• Du kan cykle eller gå, når du skal nogle steder her. Hvis det er dårligt vejr, så skal du tage bussen eller toget i stedet for at få dine forældre til at køre dig. Hver gang de starter bilen, så slipper der nemlig CO2 ud, og bussen og toget kører jo alligevel.
• Du kan også spare på energien ved at slukke for din computer, fjernsyn, lamper og alle andre ting, der bruger strøm, når ikke du bruger det. Og så skal du ikke skrue så meget op for varmen på dit værelse. Det er da også mere hyggeligt at kravle under den varme dyne, hvis du fryser!
• Det er også en supergod idé at købe genbrugsprodukter. På den måde kan du være med til at passe på miljøet.
Læs også: 5 spørgsmål om sundhed.