Hvad sker der, når man drikker cola?
Er cola én af dine cravings, og kan du bare ikke leve uden at få din daglige cola? Jep, cola er supernice og smager skønt, men det er altså ikke helt så sundt, fordi der er meget sukker i cola. Inden du drikker din næste cola, så tjek lige, hvad det egentlig er, der sker i kroppen, når du drikker cola.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: 7 grunde til at droppe colaen.
Når man drikker cola…
• Kroppen får en kæmpe bunke sukker, når du drikker cola. Faktisk er der hele 30 sukkerknalder i en halv liter cola!
• Du kan få et boost af energi, når du drikker cola, fordi cola indeholder koffein. Men er du ofte træt og udkørt, så får du altså mere energi af at spise sundt, drikke godt med vand og dyrke regelmæssig motion. Den store mængde sukker får nemlig dit blodsukker til hurtigt at stige, men lige så hurtigt til at falde igen, og så bliver du endnu mere træt.
• Du får faktisk et sukkerchok, når du drikker cola. Det er ikke så farligt, som det lyder, men det, der sker, er, at du får lyst til endnu mere sukker.
• Du får faktisk meget mere sukker, end det, der er anbefalet dagligt af Sundhedsstyrelsen, når du drikker cola, og så er der ikke plads til andre søde sager.
• Sukker er vanedannende, så hvis du for tiden drikker en cola hver dag, så kan du altså godt regne med, at det bliver en slem vane at komme af med.
Er cola light sundere end almindelig cola?
Der er ikke mange næringsstoffer i cola - hverken i cola light eller i almindelig cola, og derfor er det ikke sundt at drikke cola. I almindelig cola er der sukker, mens der er sødestoffer i cola light, og ingen af delene er noget, din krop har brug for i store mængder.
Læs også: Bliv sund inden sommer.
Ødelægger cola tænderne?
Du har sikkert hørt, at hvis man putter en tand i et glas cola, så forsvinder tanden. Det er rigtigt, at cola ikke er sundt for tænderne, fordi syren i cola kan fjerne emaljen på dine tænder og give dig huller. Vil du gerne passe på dine tænder, så skyl din mund med et glas vand, efter du har drukket cola.
Test: Hvilken sodavand er du?
Hvor meget cola må man drikke?
Det er slet ikke forbudt at drikke cola, og er du cola-freak, skal du stadig nyde den engang imellem. Men hold dig til en halv liter om ugen - det er det, Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Læs også: Opskrift på lækre, alkoholfrie drinks.
Kilde: Sundhedsstyrelsen og I Form
Læs sandt og falsk om chokolade herunder!